Kursets mål er at give dig praktisk erfaring med eksperimentelle teknikker som bruges til polymer mikroteknologi, og at give dig tilstrækkelig teoretisk baggrund til at vælge de mest egnede fabrikationsmetoder. Du vil blive introduceret til "fast prototyping" teknikker som laserbearbejdning og til metoder til massefabrikation som sprøjtestøbning. Du vil i kurset analysere en problemstilling ang. et mikrosystem fra den virkelige verden og fremstille en prototype løsning i polymerer ud fra dit udarbejdede design. Du vil lære at planlægge og udføre eksperimenter i avancerede laboratorier med fokus på sikkerhed i arbejdet.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forklare grundlæggende polymer-fysik og -kemi af relevans for fremstilling og anvendelse af polymere mikrosystemer
Forklare metoder og virkemåden af det anvendte eksperimentelle udstyr
Anvende udvalgte metoder til fremstilling af polymere mikrosystemer
Analysere en problemstilling med relation til polymere mikrosystemer
Designe et procesdiagram for fabrikation af polymere mikrosystemer
Fremstille en polymer prototype som løsning på problemstillingen
Rapportere om arbejdsprocessen og de opnåede resultater
Identificere fordele og ulemper ved metoder til fremstilling af polymere mikrosystemer
Kursusindhold:
Kurset er bygget op omkring eksperimentelle problemstillinger fra den virkelige verden hvor polymer mikrosystemer kan være løsningen. Hver gruppe studerende vælger en problemstilling med det mål at fremstille en funktionsdygtig løsning i form af et polymer mikrosystem. Løsningen af de enkelte problemstillinger vil kræve anvendelse af metoder til både fremstilling og karakterisering af polymerer. Hovedparten af disse metoder er til rådighed som en del af Danchip rentrumsfaciliteterne. Kurset vil omfatte en kort teoretisk introduktion for at forklare de grundlæggende principper for polymer mikrofabrikation. Kursets emner er tæt knyttet til forskningsprojekter som omfatter brugen af polymer mikroteknologi til medicinske anvendelse, miljøanalyse, og energiforskning. Kurset vil blive gennemført sammen med ph.d. studerende på DTU Nanotech.