2010/2011

33241 Teoretisk mikrofluidik og lab-on-a-chip systemer

I 2010E er Henrik Bruus i USA og derfor afholdes kursus 33241 ikke. Kursus 33336 anbefales som substitut. Kursus 33241 afholdes næste gang i 2011E.

Engelsk titel: 


Theoretical microfluidics and lab-on-a-chip systems

Sprog:


Point (ECTS )


5

Kursustype:   

Civil- Videregående Kursus


Skemaplacering:

E4A

 

Undervisningsform:

4 timer om ugen. Forelæsninger, klassediskussioner, regneøvelser og analyse af eksperimentelle data.

Kursets varighed:

13-uger

Eksamensplacering:

E4A,   F4A 

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Faglige forudsætninger:


Deltagerbegrænsning:

Maksimum:  0
 

Overordnede kursusmål:

De seneste femten år har man mange steder i verden, bl.a. på DTU Nanotech, arbejdet på at fremstille komplette bio/kemiske laboratorier på mikrometerskala og integrere dem på en enkelt chip. Denne revolutionerende lab-on-a-chip teknologi har medført et stort behov for at udvikle den teoretiske forståelse for hydrodynamik på mikroskala, kaldet mikrofluidik, et område som rummer mange uudforskede fænomener.

Dette kursus, som henvender sig til både teoretikere og eksperimentalister, vil give dig en introduktion til, samt praktisk erfaring med, teori inden for mikrofluidik. Endvidere vil du få indsigt i forskningsarbejdet inden for teoretisk mikrofluidik ved DTU Nanotech og dele af de mange eksperimentelle lab-on-a-chip aktiviteter på DTU Nanotech. Endelig vil kurset give dig et godt udgangspunkt for at gå i gang med et eksamensprojekt omhandlende lab-on-a-chip systemer.


Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • udlede Navier-Stokes ligningen for mikrofluide systemer
  • løse Navier-Stokes ligningen for simple mikrofluide systemer
  • opstille modeller for konvektions-diffusions fænomener
  • løse simple konvektions-diffusions problemer
  • analysere kapillarfænomener i simple mikrokanaler
  • løse elektro-hydrodynamiske problemer
  • anvende teori på eksisterende lab-on-a-chip systemer
  • udlede, beregne og vurdere karakteristiske fysiske størrelser for lab-on-a-chip systemer
  • give fysiske fortolkninger af teoretiske resultater

Kursusindhold:

Kurset består af tre dele, der alle lader dig træne dine teoretiske færdigheder og din fysiske forståelse.

I første del vil du lære den basale teori for hydrodynamiske systemer, dvs. ligningerne for tranport af masse (kontinuitetsligningen), impuls (Navier-Stokes ligningen) og energi (varmeligningen). Du vil blive fortrolig med nogle af de mange dimensionsløse tal, som karakteriserer hydrodynamiske systemer, og du vil forstå hvilke værdier de antager i mikrofluide systemer.

I kursets anden del kommer du til at studere overfladespændinger og viskositet. Dette er vigtigt, da overflader og gnidning spiller en dominerende rolle i mikrofluidik. Vi lægger især vægt på diffusion og kapilarkræfter.

I kursets tredje og sidste del vil du lære om elektrokinetiske effekter så som elektroosmose og (di-)elektroforese. Disse effekter er meget brugte i lab-on-a-chip systemer til kemisk seperation, DNA-analyse og mikropumper.


Litteratur:

"Theoretical Microfluidics" af Henrik Bruus, Oxford University Press (Oxford, 2008)


Kursusansvarlig:

Henrik Bruus, 309, 246, (+45) 4525 3307, bruus@fysik.dtu.dk  

Institut:

33 Institut for Mikro- og Nanoteknologi

Kursushjemmeside:

http://www.nanotech.dtu.dk/33241

Tilmelding:

I CampusNet

Nøgleord:

teori, mikrofluidik, lab-on-a-chip, hydrodynamik, PDE og vektoranalyse
Sidst opdateret: 20. april, 2010