Formålet med kurset er at opnå en grundlæggende forståelse for regulering i levende celler. Kurset vil fokusere på genetisk modellering og de molekylære byggesten (proteiner) anvendt på data fra regulerering af kollektiv opførsel i sammensatte cellulære systemer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende kinetiske ligninger på simple biokemiske reaktioner
Analysere dynamik i dannelsen af baketerielle biofilm
Forstå grundlæggende proteindynamik og -binding
Have viden om udvalgte molekylært billeddannende teknikker
Gennemgå og præsentere udvalgte videnskabelige artikler
Formulere og implementere en computermodel af et udvalgt system
Foretage kritisk vurdering af resultaterne
Kursusindhold:
Vi introducerer de matematiske redskaber til modellering af kinetik, transportprocesser og molekylær dynamik. Metoderne anvendes på udvalget systemer, herunder kollektiv beslutningstagning (Quorum Sensing), biofilmdannelse, proteinkinetik, og cellulær regulering. Efterfølgende vil studenten blive bedt om at præsentere en udvalgt videnskabelig artikel. Den vil danne grundlag for et numerisk arbejde, som præsenteres i en rapport.