At introducere de studerende til en række molekylære metoder og avanceret teknologi med relevans til studier af bakterier og deres interaktioner i medicinske sammenhænge samt naturlige miljøer. Formidling af forsøgsresultater indgår som en del af kurset. Sammensætningen af øvelserne kan variere fra år til år.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Opsætte og afvikle biofilm-eksperimenter samt analysere resultaterne.
Identificere microorganismer ved en molekylærbiologisk metode.
Følge et screeningsforløb fra f.eks. en plante til aktivt stof.
Benytte avancerede mikroskopimetoder, herunder konfokalmikroskopi.
Benytte specialiserede computerprogrammer til kvantificering af biofilm billeder.
Beskrive effekten af antimikrobielle stoffer i bakterielle biofilm (f.eks. antibiotika og antimikrobielle peptider).
Redegøre for detaljer i en molekylærbiologisk, medicinsk relevant metode ved hjælp af litteraturundersøgelse.
Præsentere en metode der er anvendt i kurset og de resultater der er fundet ved denne metode.
Kursusindhold:
De studerende får lejlighed til at anvende metoder og apparatur som repræsenterer state of the art inden for molekylær biomedicinsk mikrobiologi. Der vil være tale om en række af forskellige moderne teknikker til studier af biofilmdannelse, genexpression og udtryk af virulensfaktorer.