At give deltagerne færdighed i brug af NMR-, IR-, MS- og UV-spektroskopi til strukturopklaring og analyse af reaktionsforløb indenfor organisk kemi og beslægtede fag.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Demonstrere kendskab til principperne bag de analytiske teknikker MS, IR-, NMR- og UV-spektroskopi.
Kombinere og vurdere spektroskopisk data fra ovenstående teknikker med henblik på at strukturopklare en given organisk forbindelse.
Anvende begrebet dobbeltbindingsækvivalenter.
Demonstrere kendskab til termer indenfor stereokemi og isomeri samt hvilken effekt disse kan have på de forskellige typer af spektre.
Analysere EI-MS spektre med henblik på bestemmelse/identifikation af molmasse, bruttoformel samt analyse af karakteristiske fragmenteringsmønstre for organiske forbindelser.
Analysere IR spektre ud fra kendskab til karakteristiske gruppefrekvenser for forskellige funktionelle grupper i relation til molekylstrukturen.
Analysere UV spektre ud fra kendskab til de forskellige typer af elektronovergange samt anvende de empiriske regler for sammenhængen mellem struktur og beliggenheden af absorptionsmaksima.
Analysere 1H og 13C NMR spektre
Demonstrere kendskab til karakteristiske kemiske skift, homo- og heteronukleare koblingskonstanter samt dekobling brugt i en NMR-baseret strukturopklaring.
Beregne 1H og 13C kemiske skift ud fra tabeller samt foretage en førsteordens koblingsanalyse.
Anvende intensiteter i 1H og 13C NMR spektre samt demonstrere kendskab til hvilken effekt følgende faktorer har på disse: antal kerner, NOE, relaksationstider, udveksling.
Demonstrere kendskab til hvilken indflydelse udveksling har på labile protoner i 1H NMR.
Kursusindhold:
1H og 13C kernemagnetisk resonans spektroskopi (NMR): Brug af kemiske skift; homo- og hetero- koblingskonstanter samt dekobling brugt i en NMR baseret strukturopklaring. -Massespektrometri (MS): Forskellige metoder til ionisering af organiske molekyler; bestemmelse af molekylvægt (moltop) og molekylformel; brug af karakteristiske fragmenteringsmønstre. -Infrarød spektroskopi (IR): Brug af gruppefrekvenser for forskellige funktionelle grupper i relation til molekylstrukturen. -Ultraviolet spektroskopi (UV): Typer af elektronovergange; empiriske regler for sammenhængen mellem struktur og beliggenheden af absorptionsmaksima.
Litteratur:
"Introduction to Spectroscopy, 4th Ed.", Pavia, Lampman, Kriz, Vyvyan
