At give indsigt i general, moderne koordinationskemi, både kendskab til teorien bag og til ekperimentielle metoder indenfor området. Kurset vil understrege udviklingen af en overordnet kemisk forståelse baseret på elektronstruktur, som også vil være brugbar indenfor andre områder.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forklare de vigtigste begreber indenfor koordinationskemien og hvordan de relaterer til andre kemiske grene.
Beskrive bindingsforholdene i overgangsmetalkomplekser ved hjælp af krystalfeltteorien og ligandfelt/molekylorbitalteorien
Forklare sammenhængen mellem elektronstruktur og kemiske egenskaber.
Redegøre for de termodynamiske forhold for kompleksdannelse udfra stabilitetskonstanter.
Redegøre for mekanismer for ligandudskiftingsreaktioner og elektronoverførselsreaktioner.
Redegøre for visse organometalliske systemer, deres bindingsforhold og kemi.
Fortolke og forklare eksperimentielle observationer vedr. strukturelle, magnetiske, spektrale, termodynamiske og kinetiske egenskaber for overgangsmetalkomplekser.
Fortolke struktur, stabilitet og reaktivitet baseret på VSEPR modeller, d-elektron konfigurationer og 18-elektron reglen.
Sammenligne og relatere de mange roller, som metalioner har i biologiske systemer og beskrive betydningen af metaller i medicin.
Vurdere brugbarheden af specifikke koordinationskomplekser til bestemte formål.
Designe et koordinationskompleks til løsning af en specific medicisnk eller industriel-katalytisk opgave.
Kursusindhold:
Der gives en indføring i koordinationskemiens koncepter, herunder nomenklatur, hård-blød-syre-base-teorien, isomeri, krystalfeltteorien, ligandfelt- og molekylorbitalteorien. På basis heraf forklares overgangsmetalkompleksers strukturelle, magnetiske, spektrale, termodynamiske og reaktionskinetiske egenskaber. Kemien af udvalgte overgangsmetaller samt koordinationskemiens organometalliske, katalytiske og biouorganiske aspekter behandles.
Af betydning for fagområder, hvor metalioners kemi spiller en rolle, f.eks. biokemi, katalyse, analytisk kemi og miljølære. Forudsætning for 26126 Biouorganisk kemi.