At give kendskab til de kemiske grundprincipper samt at bibringe færdigheder i at anvende disse på kemiske problemer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive atomets opbygning, elektronernes energiniveauer, de vigtigste henfaldsprocesser for atomkernen samt udføre kvantitative beregninger på det atomare niveau.
Beskrive opbygningen af det periodiske system og angive atomsymboler, navne, elektronkonfigurationer og magnetiske forhold for elementerne i hovedgrupperne og første sidegruppe.
Opstille molekylorbitaldiagrammer samt angive elektronkonfigurationen, magnetisme og bindingsordenen for diatomige molekyler.
Anføre ”Lewis formler” og resonansformer for molekylære forbindelser samt hybridisering af atomorbitalerne, rumlig struktur og permanent dipolmoment for molekylet.
Beskrive de kemiske bindingstyper og deres polaritet samt beregne covalente bindingers dipolmomenter og bindingsenergier.
Opstille en ”Born-Haber kredsproces” for en kemisk reaktion og beregne en ukendt størrelse i denne kredsproces.
Beskrive karakteristika for de tre tilstandsformer på det atomare eller molekylære plan samt skitsere fasediagrammer, der forbinder de tre faser for et givent stof.
Beregne damptryk, fordampningsvarme eller kogepunkt for en væske når to af parametrene kendes.
For faste stoffer anføre de tre kubiske enhedscellers atomare opbygning, koordinationstallet, enhedscellens antal af formelenheder, ion- og atomradier samt anvende ”Braggs diffraktionsligning” til beregning af krystallografiske parametre.
Beskrive elektrokemiske celler, cellepotentialer, elektrisk arbejde og Gibbsfri energi samt anvende ”Nernstligningen” til beregning af cellepotentialer.
Beregne pH i svage og stærke syrer og baser og blandinger heraf samt anvende opløselighedsprodukter til bestemmelse af saltopløsningers ionkoncentrationer.
Kursusindhold:
Atomteori. Det periodiske system. Periodiske egenskaber. Kemisk binding. Molekylgeometri. Syrer og baser. Elektrokemi. Tilstandsformer.
Bemærkninger:
Naturvidenskabeligt grundfag. Kan også følges af studerende udenfor bachelorlinierne Kemi og Teknologi, Bioteknologi, Miljøteknologi og Sundhed og Produktion med B eller A-niveau i kemi.