At give de studerende en introduktion til marin fysik, et vidensgrundlag som kan bruges både som basis for mere uddybende oceanografiske studier og som et bidrag til specialisering i marin økologi, fiskerividenskab, forvaltning og/eller akvakultur.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere de hovedkomponenter som påvirker havvandets massefylde, beregne denne og dens dynamiske påvirkning af havstrømme.
Vise kendskab til de instrumenter der rutinemæssigt anvendes til at måle havvandets vigtigste egenskaber.
Identificere de væsentligste faktorer som påvirker vandmassedynamik på kontinentalsoklen – indstrømning, vind, tidevand – og beregne positionen af opblandingsfronter.
Bruge TS diagrammer til at spore blandingen af vandmasser og disses associerede bestanddele, f.eks. ilt, næringssalte og kuldioxyd.
Identificere de fysiske processer som bidrager til forårsopblomstringen, og beregne lagdeling, kritisk dybde, og kritisk turbulens.
Udvikle og fortolke boksmodeller af gennemstrømningssystemer som f.eks. estuarier med henblik på at undersøge den resulterende fordeling af næringssalte og forurenende stoffer.
Beregne geostrofisk strømning, Ekman pumpeeffekt, og ’upwelling’ af næringsrigt vand samt forklare indvirkningen af disse fænomener på marin produktivitet.
Forklare hovedtræk af global havstrømning, koblingen mellem atmosfære og hav, den termohaline cirkulation og deres påvirkning af klima.
Kursusindhold:
Havvandets fysiske egenskaber. Globale oceaniske varmebudgetter. Strømningsdynamik i relation til massefylde, vind, tidevand, og bølger. Sæsonmæssig cyklus i lagdeling og opblanding; forårsopblomstring og fronter. Estuarier og delvist lukkede bassiner. Planetarisk rotation, geostrofi og ’upwelling’ systemer. Globalt strømningsmønster og klima.
Litteratur:
Skriftlige notater & handouts, web-baseret undervisningsmateriale (Tomczak) http://www.cmima.csic.es/mirror/mattom/IntroOc/ og http://www.cmima.csic.es/mirror/mattom/ShelfCoast/ og Stewart http://oceanworld.tamu.edu/ocean410/ocng410_text_book.html