Formålet med kurset er, at gøre de studerende i stand til at tage kvalificeret stilling til ikke veldefinerede fødevareproblemstillinger efter problemidentifikation og problemanalyse. Analyse og identifikation skal baseres på et grundige litteraturstudier og kildekritik.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
foretage en problemidentifikation af ikke veldefinerede opgaver
foretage en problemanalyse af dårligt afgrænsede opgaver
gennemføre litteraturstudier
samarbejde effektivt i heterogene grupper
identificere og prioritere problemer af almen samfundsmæssig betydning
vurdere fødevarers betydning i Danmark
Præsentere resultatet af en undersøgelse skriftligt
præsentere resultatet af en undersøgelse mundtligt
Kursusindhold:
Baseret på aktuelle fødevarerelaterede emner gennemføres i en indføring i problemafgrænsning, -analyse og -identifikation. Der gennemføres litteraturundersøgelser og problemernes samfundsmæssige betydning vurderes. Resultaterne præsenteres skriftligt og mundtligt, idet de studerende skal komme med kritik af andres analyser/forslag. Opgaverne løses i grupper på 2 - 4 studerende. Eksempler på emner kan være: klimavenlig kost, funktionelle fødevarer, mærkning og anprisning af fødevarer, prøveudtagning og undersøgelse af fødevarer, GMO, udbrudsundersøgelse.
Bemærkninger:
Så vidt muligt indledes et forløb med introducerende forelæsninger evt. ved gæsteforelæsere. Kurset er obligatorisk for diplomingeniør, fødevareanalyse