Kurset giver de studerende viden om moderne transportsystemer og højteknologiske metoder, der anvendes til effektiv monitorering og kontrol med transportsystemernes funktion. Kurset behandler blandt andet avanceret trafikstyring og informationssystemer for rejsende. Transportplanlægning, transportnetværk og trafikkontrol er nogle af de områder, der kan forbedres ved hjælp af ITS. Mulighederne vil blive drøftet på kurset.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
• Diskutere hvordan transportsystemer kan forbedres ved hjælp af moderne kommunikations-, it- og sensorteknologier
• Forklare beslutningstagerne, hvordan ITS-teknologier kan forbedre transportfunktionerne
• Vurdere teknisk materiale om moderne transportsystemer
• Undersøge konventionelle systemer og forbedre deres funktionalitet ved hjælp af ITS
• Foretage en kritisk analyse af konstruktionsdokumenter for systemer, der er under implementering
• Forske i alternative transportstrukturer og anbefale disse til beslutningstagerne
• Skrive en teknisk rapport om et ITS-relateret projekt
• Præsentere forskningen og/eller udviklingen inden for ITS-området, både mundtligt og skriftligt
Kursusindhold:
Introduktion til systembaseret tilgang, hvor der foretages en tydelig afgrænsning af systemets inputs, outputs og ”grænseflader”, med særlig fokus på beslutningsvariable (som påvirker systemet) og systemevaluering. Transportforbedringer ved hjælp af ITS-teknologier. Transportplanlægning og optimering af planlægningen ved hjælp af ITS-data. Trafikdrift, især trafikkontrol i realtid og wide-area trafikstyring. Transitoperationer med fokus på hvordan disse kan forbedres med ITS-data. Trafikovervågning i realtid. Informationssystemer for rejsende. Andre nye teknologier, såsom intelligente sensorer, fjernovervågning og vehicle infrastructure integrated systems.