Målet med kurset er, at gøre dig i stand til at designe bygningers installationer til opvarmning, ventilation og brugsvand ud fra hensyn til bygningens indeklima, energiforbrug og holdbarhed; samt at skitsere løsninger til bygningers afløbsinstallationer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
dimensionere radiatoranlæg til opvarmning, så både tekniske og funktionsmæssige krav bliver imødekommet
beregne energiforbrug til varmt brugsvand
bestemme behovet for ventilation ud fra lovmæssige krav og krav til det termiske og atmosfæriske indeklima
fastlægge de fysiske og funktionsmæssige krav til et mekanisk ventilationsanlæg og vælge armaturer for indblæsning og udsugning
vælge et passende ventilationsaggregat i mekaniske ventilationssystemer, som opfylder bygningsreglementets krav energiforbrug
beskrive brugen af et I-X diagram (Mollier diagram)
beregne indeluftkvalitet
beskrive principperne for varme- og køle belastning beregning
skitsere opbygning og beskrive funktion af afløbsinstallationer
designe og dimensionere vandinstallationer, så de opfylder funktionskrav
Kursusindhold:
I kurset gennemgås indeluftkvalitet, den grundlæggende opbygning og funktion af varmeanlæg og anlæg for mekanisk ventilation samt den grundlæggende opbygning og funktion af vand- og afløbsinstallationer. Det hydrauliske grundlag for strømninger i rør- og kanalsystemer gennemgås. Derudover gennemgås hvorledes bygningsinstallationerne inkluderes i en samlet beregning af bygningers energiforbrug.
Gennemgangen af varmeanlæg fokuserer på: - Bestemmelse af radiatorydelser og valg af radiator - Opbygning og dimensionering af rørsystem - Valg af pumper og deres elforbrug
Gennemgangen af det mekaniske ventilationsanlæg fokuserer på: - I-X diagram (Mollier diagram) - Ventilationsbehovet - Dimensionering af armaturer for indblæsning og udsugning - Opbygning og dimensionering af kanalsystem - Valg af ventilationsaggregat og virkemåde af komponenter i aggregatet - Effektivitet af varmegenvinding - Elforbrug i ventilatorer
Gennemgangen af brugsvand og afløb fokuserer på: - Installationer og anlæg til brugsvand - Energiforbrug til varmt brugsvand (herunder varmetab fra rørledninger mv.) - Principielle løsninger til afløbsinstallationer
I løbet af kurset arbejdes med et projekt, hvor varmeanlæg eller ventilationsanlæg dimensioneres for en bygning.
Bemærkninger:
Projektet udføres i grupper på 3-4 personer. Enkeltmandsprojekter accepteres ikke.