Efter gennemførelse af kurset vil deltagerne have en generel forståelse for softwarepålideligheds vigtighed og anvendelse og vil kunne anvende en række specifikke metoder samt kende deres fordele og begrænsninger.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
forklare, hvorfor det er vigtigt at måle software pålidelighed
beskrive en generisk statistisk fremgangsmåde
angive metoder til sammenligning og vurdering af forudsigelsesnøjagtighed
fortolke resultater fra brug af disse metoder
angive muligheder og begrænsninger for måling af softwarepålidelighed
argumentere for betydningen af pålidelighedsvurderinger i alle stadier af programmellets livscyklus med specielt henblik på teststrategier og forskellige systemer
identificere den rolle, som modeller for softwarepålidelighed spiller
bruge principperne for måling til at sikre at der bestemmes meningsfulde mål til vurdering af pålidelighed
Kursusindhold:
Pålidelighedsvurdering i livscyklus. Måling af software pålidelighed. Dataindsamling. Generisk fremgangsmåde og specielle modeller. Vurdering af forudsigelser. Muligheder og begrænsninger.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx