At bibringe den studerende en grundlæggende forståelse for teorier bag og modellering af friktion smøring og slid i plastisk formgivning. At sætte den studerende i stand til at vælge og anvende tribologiske testmetoder til massiv- og pladeformgivning.
At bibringe den studerende en grundlæggende forståelse for parameterspektret i spåntagende bearbejdning. At sætte den studerende i stand til at vælge og anvende de måle- og testmetoder, der benyttes til dimensionering og procesovervågning samt til vurdering af materialer, værktøjer og køle-smøremidler ved spåntagende bearbejdning.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive og modellere friktion i plastisk formgivning
beskrive og modellere smøremekanismer i metalformgivning
beskrive og modellere slid i metalformgivning
evaluere og udvælge tribologiske testmetoder til metalformgivning
vælge egnede smøremidler til forskellige metalformgivningsprocesser
beskrive de afgørende uafhængige og afhængige parametre ved spåntagning
beskrive kvalitetsparametrene ved spåntagning
evaluere og udvælge test metoder til overvågning af spåntagning
vurdere emne- og værktøjsmaterialer ved spåntagning
teste og vælge køle-smøremidler til spåntagning
Kursusindhold:
Procesteknisk tribologi: modellering og testning af friktion, modellering og testning af smøring, modellering og forebyggelse af slid i metalformgivningsprocesser.
Testmetoder for spåntagende bearbejdning: teori, planlægning, gennemførelse, databehandling, rapportering, fremlæggelse.