F5 Onsdag eftermiddag er reserveret til laboratorieøvelser. Der holdes også øvelser på andre, individuelt aftale tidspunkter. Hvis nødvendigt er der således muligt at følge et andet kursus onsdag eftermiddag.
Undervisningsform:
Forelæsninger, obligatoriske øvelser og gruppearbejder.
Kurset henvender sig til studerende som ønsker et grundlæggende kendskab til højspændingsteknik i almindelighed. Undervisningen sigter mod forståelse af de vigtigste elektriske fænomener og danner således grundlag for korrekt konstruktion og dimensionering af højspændingskomponenter og alle andre apparater hvor høje elektriske felter forekommer. Eksperimentelle laboratorieøvelser suppleret med numeriske simuleringer giver praktisk indsigt i de specielle måle- og beregningstekniske forhold, som finder anvendelse indenfor højspændingsteknikken. Endvidere sættes de studerende i stand til at vurdere forskellige typer af elektriske isolationsmaterialer med henblik på anvendelse i elektriske apparater hvor den elektriske feltstyrke er dimensionsgivende og hvor der skal tages hensyn til ældningsfænomener af elektrisk, termisk, kemisk eller mekanisk karakter.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Gøre rede for de vigtigste dimensioneringskriteria i højspændingsanlæg
Forklare elektriske udladningsfænomener og estimere deres betydning for elektriske isolationssystemer
Formulere principper for apparaters holdfasthed og relatere dem til laboratorietests
Evaluere forskellige materialers elektriske isolationsevne
Designe ac-, dc- og stødspændingsgeneratorer
Vælge og anvende passende måleinstrumenter
Kursusindhold:
Der gives en omfattende behandling af de grundlæggende mekanismer ved elektrisk holdfasthed af gasformige, flydende og faste isolationsmedier. Videre gives der en sammenfattende fremstilling af laboratorieteknik med generering af højspænding samt den tilhørende måleteknik. Metoder til at kontrollere og styre elektriske felter anvendes sammen med numeriske beregningsmetoder til at dimensionere praktiske isolationssystemer. Stoffet uddybes ved gruppeopgaver i lektionsmodulerne.
Litteratur:
Kreuger, "Industrial High Voltage", Delft University Press. J. Holbøll, ”Partial Discharges, Their nature and detection”