Målet er at forstå hørelsens signalbehandlingsmekanismer og deres perceptuelle konsekvenser. At lære om funktionelle relationer mellem lydens fysiske egenskaber og opfattelsen af disse. At studere sensorisk signalbehandling og dens fysiske placering i hjernen ved hjælp af objektive metoder så som "auditory evoked potentials". At lære om potentielle kliniske og tekniske anvendelser ved at benytte auditive modelbaserede signalbehandlings teknikker.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive og anvende grundlæggende signal analyse begreber (f.eks. foldning, korrelation, Fourier transformation, sampling, kvantisering og aliasing)
kategorisere forskellige typer høretab og deres konsekvenser for perception samt evaluere potentielle kompensationsstrategier
fortolke begreber inden for signaldetektionsteori og fortolke deres implikationer for psykofysiske målingsmetoder
analysere det indre øres (cochleas) signalbehandling, beskrive karakteristiske træk ved cochleare transformationer ved hjælp af ækvivalente elektriske kredsløb
karakterisere hørelsens frekvensselektive egenskaber, demonstrere maskeringsbegrebet, samt evaluere auditive maskeringsmodeller
forklare hørelsens egenskaber vedrørende temporal signalbehandling beregne modulationsspektret for et givent stimulus, og evaluere begrebet modulationsfrekvensselektivitet
diskutere metoder til at måle hørestyrke og intensitets diskrimination, evaluere hørestyrkemodeller og ørets kodning af intensitet
demonstrere og diskutere principperne ved spatial og binaural hørelse, beskrive data fra binaurale perceptionforsøg ved hjælp af "equalizationg cancellation"-model
relatere data fra taleforståeligheds målinger med talesignalets egenskaber, rumakustik og hørelsens tilstand, sammenligne og evaluere forskellige taleforståelighedsmålingsmetoder
diskutere signalbehandlingsmodeller for auditive neuroner, evaluere fysiologisk inspirerede modeller af auditiv perception
forklare metoder til at måle "acoustically evoked potentials" (AEP), kategorisere forskellige typer af "evoked potentials", fortolke det indre øres rolle for produktionen af hjernestamme potentialer
Kursusindhold:
Psykofysik og hørelsens fysiologi. Auditive modeller. Neurofysiologiske målemetoder. Sammenhæng mellem neurofysiologiske målinger og psykoakustiske resultater. Neural imaging teknik. Tekniske og kliniske anvendelser.
Bemærkninger:
Ved overtegning prioriteres studerende på Engineering Acoustics, og blandt disse gives første prioritet til de, der har bestået 31230.