At give en indføring i grundlæggende strukturkemiske begreber samt anvendelse af røntgendiffraktionsmetoder til identifikation og fastlæggelse af rumlig struktur af krystallinske forbindelser inden for uorganisk, organisk og biologisk kemi. At sætte de studerende i stand til at fortolke og udnytte strukturkemiske resultater og databaser.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
redegøre for krystalopbygning i termer af symmetrier, rumgrupper og enhedsceller
redegøre for grundlæggende røntgenspredningsteori
montere en krystal på et diffraktometer og gennemføre en dataindsamling
løse og beskrive en krystalstruktur
orientere sig i den krystallografiske litteratur, databaser og internet-ressourcer
orientere sig i nærliggende områder såsom pulverdiffraktion og proteinkrystallografi
kritisk vurdere og sammenligne krystalstrukturer fra litteraturen eller databaser
sammenstille grundlæggende teori, arbejdsgang, resultater og sammenligninger i en rapport
Kursusindhold:
Teori for røntgenspredning fra krystaller. Enkrystaldiffraktometri. Kvalitativ analyse ved pulverdiffraktion. Teori for strukturbestemmelse. Anvendelse af strukturkemiske databaser og internet-resurser. For at belyse teorien gennemføres et projekt, der omfatter strukturbestemmelse og strukturanalyse af udvalgte forbindelser (fx zeolitter, kulhydrater eller koordinationsforbindelser). Ekskursion til røntgensynkrotron i Lund.
Litteratur:
Werner Massa: Crystal structure determination. Second edition. Springer. ISBN 3-540-20644-2 (Kan lånes).
Bemærkninger:
Af betydning for videre undervisning i faste stoffers fysiske og kemiske egenskaber.
