Forelæsninger, cases, øvelser og projekt(er). Eksempler på produktionslinier bruges som cases. Kurset indeholder et gruppearbejde (en case med projektrapport og fremlæggelse ved seminar)
Efter at have gennemført dette kursus skal de studerende være i stand til at: Overskue en fødevareproduktion (flow-sheet, masse- og energibalancer, identifikation af enkelte operationer, deres virkning og formål). Kunne estimere virkninger ved brug af beregningsværktøjer, se sammenhænge i et produktionsforløb, vurdere aspekter af levnedsmiddelsikkerhed og -kvalitet, vurdere beregningsresultater og anvendelighed af forskellige operationer. De studerende skal sammen med kurset Fødevareteknologi (23711) kunne foretage beregninger, der er nødvendige ved procesvurderinger (konservering, holdbarhed, energiforbrug, dimensionering o. lign.).
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Tegne oversigtsdiagrammer (flow-sheets) på forskellige detaljeringsnivauer.
Opstille og løse masse- og energibalancer.
Forklare og beskrive forskellen mellem Newtonske og ikke-Newtonske væsker.
Beregne trykfald for strømninger af væsker eller gasser i røranlæg.
Foretage varmetransmissonsberegninger for fri og tvungen konvektion, ledning og stråling.
Foretag grundlæggende dimensionering af varmevekslere.
Vurdere sammenhænge mellem trykfald, varmetransmission og konfiguration af varmevekslere.
Udforme en teknisk rapport baseret på beregninger.
Evaluere og give konstruktiv kritik på egne og andres arbejde.
Validere beregninger.
Kursusindhold:
Overblik over fødevareprocesser, masse- og energibalancer, reologi (newtonske og ikke-newtonske), strømning af væsker, varmetransmission, aspekter af processers indflydelse på kvaliteten af fødevarer og forbehandling af råvarer.
Bemærkninger:
Kurset er obligatorisk for alle studerende på fødevarevidenskabsuddannelsen. Kurset afvikles fra midten af forårssemesteret til slutningen af sommer treugersperioden. Den aktuelle startdato meddeles de tilmeldte studerende ved forårssemesterets begyndelse.