Kurset giver en introduktion til systemanalyse og kravspecifikation. Målet er at give de studerende indblik i de grundlæggende udfordringer, som systemudviklere i organisationer står overfor, når de skal fastlægge og specificere krav til nye software-systemer. Desuden er det målet at sætte de studerende i stand til at vurdere forskellige kravspecifikations-metoders anvendelighed i en given kontekst.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere grundlæggende principper i udvikling af systemanalyse og kravspecifikation
Beskrive og vurdere nyere metoder til udvikling af kravspecifikationer, samt nyere metoder til udvikling af IKT-systemer
Undersøge nyere metoder som Use Case Analyse, Controlled Language Specification, System Context Analysis, Contextual Design, Participatory Design, Rational Unified Process (RUP) og agile metoder
Identificere og analysere forskellige anvendelsessituationer og bedømme forskellige metoders anvendelighed i situationen
Evaluere løsningsforslag og give konstruktiv kritik på egne og andres arbejde
Planlægge og gennemføre et projekt, herunder formulering af hypoteser og konklusioner
Skrive en teknisk rapport med korrekt brug af kildehenvisninger og referencer
Planlægge, gennemføre og evaluere kravanalyseworkshopper
Oprette en fuldstændig analyseniveausystemmodel fra tekstuel krav
Vurdere en analyseniveausystemmodels kvalitet og tjekke dennes sammenhæng
Vudere tekstuelkravdokumenternes kvalitet
Kursusindhold:
De problemstillinger, som udviklere af software-systemer arbejder med i praksis, er ofte uhyre komplekse. Det kan derfor være en stor udfordring at (a) identificere karakteren af det problem, der skal løses; (b) bestemme funktionalitet og andre egenskaber ved det system, der skal udvikles; og (c) beskrive systemdesignet på et så detaljeret niveau, at programmørerne har et tilstrækkeligt grundlag for at udvikle den nødvendige software. Kurset gør den studerende i stand til at beskrive en række forskellige teknikker og værktøjer til systemanalyse og kravspecifikation. Der lægges særlig vægt på moderne systemudviklingsmetoder som for eksempel Contextual Design, Participatory Design, Rational Unified Process (RUP) og agiler metoder (fx. FDD, DSDM).
Bemærkninger:
Der er gode muligheder for eksamensprojekter i forlængelse af kurset.