Målet med kurset er gennem arbejdet med en konkret opgave at sætte de studerende i stand til at integrere deres MMC-faglighed med den teoretiske forståelse for økonomi, management og ledelsesteori opnået i 42490.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Formulere og afgrænse et projekt.
Dokumentere et projekts faglige og økonomiske gennemførlighed.
Planlægge et projektforløb med delmål.
Analysere roller og faser i et projektarbejde.
Dokumentere erfaringer og resultater fra de enkelte faser i et projektforløb.
Præsentere projektresultater mundtligt og skriftligt.
Perspektivere sine resultater med hensyn til nuværende teknologier og state of the art.
Gennemføre et projekt inden for et emne der fagligt hører under MMC masteren.
Kursusindhold:
Grupper af studerende tager kontakt til en vejleder og udarbejder en gruppekontrakt og en projektide. Ideen kan komme fra de studerende eller være udbudt af vejlederen. Rammen for projektet er at udføre et afgrænset forstudie af f.eks. et forsknings/udviklings-projekt eller et udvikling af et nyt produkt indenfor en virksomhed. Forstudiet skal kunne udgøret grundlaget for en efterfølgende vurderingen hos bevillingsgiver (forskningsråd, virksomhedsledelse eller lignende), både mht. rent faglige spørgsmål og mht. organisatoriske og økonomiske forhold.
Projektgrupperne arbejder på at lave et "proof of concept", dvs. en prototype eller en forenklet model til at afgøre den faglige gennemførlighed af projektet. Herefter formulerer gruppen projektmål, og udarbejder en tidsplan med observerbare delmål. Undervejs afrapporterer de deres forløb og opfyldelse af delmålene. Tilsidst afleverer grupperne en endelig rapport og giver en præsentation efterfulgt af individuel mundtlig eksaminering. Den endelige rapport skal indeholde en beskrivelse af processen.
For at opfylde krav til det tekniske niveau skal alle projektresultater dokumenteres.