Fagets overordnede mål er, at de studerende efter endt undervisning kan redegøre for hovedtrækkene i det raske menneskes opbygning og funktion (humanbiologi) og de i det danske samfund mest betydende sygdomme (sygdomslære)
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for den eukaryote celles hovedbestanddele og funktion
Redegøre for det raske menneskes energiomsætning
Redegøre for opbygning og funktion af knogler, led, muskler, immunsystemet, nervesystemet, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen, leveren, galdevejene, endokrine kirtler, kønsorganer, nyrer, urinveje, hjerte, kar, blod og lunger
Beskrive befrugtning, graviditet, fødsel og amning
Beskrive infektiøse mikroorganismer, smitte, hygiejne og behandling af smittede
Beskrive udvikling af tumorer, udredning ved mistanke om cancer og behandling af cancer
Redegøre for forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, komplikationer, diagnostik, forebyggelse og behandling af betydende sygdomme relateret til bevægeapparatet, immunsystemet, nervesystemet, psyken, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen og leveren
Redegøre for forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, komplikationer
Beskrive den diagnostiske proces, forebyggelse og sundhedsfremme i almen praksis
Anvende medicinsk terminologi relateret til humanbiologi og sygdomslære
Kursusindhold:
Cellebiologi og metabolisme. Mikrobiologi. Cancer. Bevægeapparatet. Immunsystemet. Nervesystemet. Psykiske lidelser. Fordøjelseskanalen og bugspytkirtlen. Lever og galdeveje. Endokrinologi. Reproduktion. Nyrer og urinveje. Hjerte og kredsløb. Det respiratoriske system. Almen medicin.