2008/2009

42342 Bæredygtig Produktion

Engelsk titel: 


Sustainable Production

Sprog:


Point (ECTS )

  10

Kursustype:   

Civil- Grundlæggende kursus
Kurset udbydes under åben uddannelse


Skemaplacering:

F1

 

Undervisningsform:

2 ugentlige forelæsninger samt øvelser og projektarbejde. De studerende arbejder i grupper, der kan ændre sammensætning undervejs. Grupperne præsenterer løbende deres arbejde for hinanden og indgår interaktivt i forlæsningerne.

Kursets varighed:

13-uger

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Tidligere kursus:

80494

Deltagerbegrænsning:

Minimum  6, Maksimum:  40
 

Overordnede kursusmål:

Deltagerne skal opnå en god forståelse af virksomhedernes tekniske miljøarbejde. De skal opnå et overblik over de forskellige opgaver og hvorledes de relaterer til produkt, produktion, proces og udledninger. Deltagerne skal endvidere få overblik over de væsentligste miljøværktøjer, de vil kunne betjene sig af som løsningsskabende ingeniører i industrien og opnå konkrete færdigheder i at bruge nogle af disse værktøjer. Undervejs får deltagerne indblik i den rolle- og ansvarsfordeling, de vil komme til at møde i industrien og de opgaver og beslutninger, virksomheden står over for i miljøarbejdet. De kommer i et vist omfang til at arbejde aktivt for og med en ekstern virksomhed og de får mulighed for at blive vurderet af virksomheden og få dens feed-back på deres arbejde.


Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Beskrive de ressource- og miljøproblemer, det industrialiserede samfund står overfor
  • Forklare principperne bag vurdering af teknologiers miljø- og ressourcebelastning
  • Identificere den moderne virksomheds rolle- og ansvarsfordeling, og vide hvilke miljøopgaver, de som ingeniører bliver stillet overfor
  • Klassificere virksomhedens miljøarbejde i fire niveauer efter deres fokus på: produktet, produktionen, processen og udledningerne
  • Beskrive de vigtigste metoder og værktøjer fra hver af disse niveauer
  • Anvende nogle af de centrale værktøjer i specifikke cases
  • Vurdere værktøjernes anvendelighed i specifikke situationer
  • Analysere virksomheders mijømæssige aktiviteter og syntetisere potentielle løsninger

Kursusindhold:

De studerende introduceres til industrisamfundet, dets centrale tekniske systemer, de ressource- og miljøproblemer, det står overfor, og industriens rolle heri. Som baggrund gennemgås bæredygtighedsbegrebet og dets implementering i vurdering af miljø- og ressource effektivitet, og der introduceres til værktøjer til kvantificering af disse. Virksomhedens miljøarbejde systematiseres efter hvilket niveau, det retter sig imod i et hierarki, der går fra produkt (i et livscyklusperspektiv) over produktion og enkelte processer til udledninger, og der præsenteres værktøjer til anvendelse på hvert af disse niveauer. Flere af værktøjerne anvendes i case-baserede opgaver undervejs i kurset.


Litteratur:

Noter


Bemærkninger:

Kurset er et fælles kursus, der udbydes i et samarbejde mellem DTU Management, DTU Mekanik og DTU Miljø.


Kursusansvarlig:

Stig Irving Olsen, 426, 109, (+45) 4525 4668, siol@man.dtu.dk  

Institut:

42 Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse

Deltagende institut:

41 Institut for Mekanisk Teknologi

Kursushjemmeside:

http://www.man.dtu.dk

Nøgleord:

Miljøværktøjer, Miljø- og ressource effektivitet, bæredygtighed
Sidst opdateret: 22. april, 2009