At give de studerende kendskab til betingelserne for gennemførelse af store byggeprojekter i en kontekst, der ikke er dansk. Herudover fordybelse i fagligt aspekt f.eks. byplanlægning, byggeproces, byggeteknik, projektledelse.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Selvstændigt analysere rammer for planlægning og byggeri i et andet europæisk land
Redegøre for de professionelle traditioners og kulturens betydning for gennemførelsen af det udvalgte projekt
Gennemføre et selvstændigt litteraturstudium vedrørende det udvalgte store byggeprojekt
Identificere, udvælge og kontakte relevante nøglepersoner
Planlægge en studierejse til et stort byggeprojekt, både praktisk og fagligt
Gennemføre interview med de udvalgte kontaktpersoner og indsamle yderligere materiale på stedet
Udarbejde et kompendium, der understøtter rejsen
Videreformidle erfaringerne fra studierejsen på en lettilgængelig måde ved udarbejdelse af en hjemmeside
Kursusindhold:
- selvstændigt gruppearbejde med planlægning og gennemførelse af studierejse