At sætte deltagerne i stand til at benytte operationsanalysens metoder til at formulere og løse beslutningsproblemer i forbindelse med planlægning af placering af faciliteter. Lokalisering vedrører den geografiske placering af aktiviteter, der gennem transport vekselvirker med omgivelserne. I praksis resulterer problemformuleringen ofte i en model, der kun kan løses med en specielt tilpasset metode; derfor tilstræber kurset at sætte deltagerne i stand til selv at udforme løsningsmetoder ved videreudvikling og sammensætning af kursets metoder.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
analysere enkelt-facilitets-lokaliseringsproblemer i planen
analysere enkelt-facilitets-lokaliseringsproblemer på en kugle
analysere problemet om at lokalisere en lineær facilitet
analysere fler-facilitets-lokaliseringsproblemer i planen
analysere minimax lokaliseringsproblemer i planen
analyser det simple Plant Location problem
forstå lokaliseringsartikler i videnskabelige tidsskrifter
Kursusindhold:
Lokalisering af en facilitet med forskellige afstandsmål. Lokalisering på en kugle. Lokalisering af en lineær facilitet. Dynamisk og stokastisk lokalisering. Lokalisering af flere faciliteter. Minimax lokalisering. Lokalisering-allokering-modeller.