At give en introduktion til moderne måleteknikker til bestemmelse af hastighed, tryk, temperatur mm. for væsker og luftarter under både stationære og instationære forhold. Der ses på, hvordan teknikkerne kan anvendes sammen med dataopsamlingssystemer på problemer indenfor anvendt termodynamik, fluid mekanik og varmeoverførsel.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive almindelige fluidmekaniske målemetoder og måleudstyr til tryk, temperatur, flow og lokale hastigheder
identificere relevante målemetoder for et strømningsproblem
planlægge og udføre et forsøg i laboratoriet
identificere signalanalytiske problemer og tolke resultater af analysen
redegøre for mulige fejlkilder i eksperimenter og estimere en måleusikkerhed
behandle måledata statistisk og tolke resultaterne i fluidmekaniks sammenhæng
rapportere et forsøg skriftlig efter videnskabelige principper med alle nødvendige informationer for en gentagelse af forsøget.
præsentere et forsøg på mundtlig form
Kursusindhold:
Statiske og dynamiske egenskaber for forskellige målesystemer. Transducere og målesystemer til at bestemme tryk, hastighed, flow, temperatur, varmeoverføring, koncentration mm. Signalanalyse. Dataopsamling og -behandling. Fejlteori. Med baggrund i teorien udfører de studerende et større laboratoriearbejde på to forskellige opstillinger, hvor typiske fluid mekaniske målesystemer som hot-wire anemometre og laser baserede måleteknikker bruges.