At give den studerende de nødvendige forudsætninger for at kunne analysere og vurdere maskinkonstruktioner ud fra styrke- og sikkerhedsmæssige synspunkter.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
redegøre for de tredimensionale spændings- og tøjningsdefinitioner samt anvende disse ved formuleringen af spændings- og tøjningstilstanden i et kontinuum
beskrive tidsuafhængige materialers mekaniske egenskaber under statisk énakset trækbelastning
bestemme spændings- og tøjningstilstanden i et belastet (mekanisk og/eller termisk) kontinuum ved anvendelse af Hookes generaliserede lov samt eventuelle strain gauge målinger
redegøre for betingelserne ved plan spænding og plan tøjning, samt anvende Hookes lov for henholdsvis plan spændings- og plan tøjningstilstand i de tilfælde hvor disse betingelser er opfyldt
beregne hovedspændinger og hovedtøjninger samt de tilhørende hovedretninger
bestemme spændings- og tøjningstilstanden i tykvæggede rør og plane, cirkulære skiver, herunder anvende cylindriske koordinater
beregne tøjningsenergien i et lineært elastisk kontinuum
benytte von Mises og Trescas flydehypoteser til at forudsige initiering af plastisk flydning samt bestemme sikkerhed mod flydning
dimensionere mht. uendelig levetid ved udmattelse, herunder opstille et reduceret Haigh-diagram og beregne sikkerhed mod udmattelse
Kursusindhold:
Spændinger og tøjninger. Hovedværdier. Konstruktionsmaterialers styrkedata. Hookes generaliserede lov. Plan spændingstilstand og plan tøjningstilstand. Tykvæggede rør og cirkulære skriver. Tøjningsenergi. Plastiske deformationsmekanismer. Ideal plasticitet. Trescas og v. Mises' flydehypoteser. Udmattelse (dimensionering ved konstant amplitude belastning).
Bemærkninger:
Kurset er teknologisk liniefag på civil-bachelorlinien Produktion og Konstruktion.