At give en grundig analyse af vindmøller i ekstreme klimaer, med hovedvægt på design af systemer til at forhindre overisning (IPSs). Både tekniske og økonomiske problemer vil blive behandlet, for at kunne vurdere forskellige systemer (IPSs). En grundig gennemgang af teorien til bestemmelse af den nødvendige varmeflux vil blive gennemgået. Endelig vil der blive gennemgået en række anbefalinger til drift af vindmøller i kolde omgivelser samt fremtidige løsninger vil blive præsenteret.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive de specielle forhold der gælder ved udnyttelse af vindenergi i koldt klima og kende kriterier ved design af vindmøller til koldt klima
Benytte eksisterende standarder og anbefalinger vedrørende drift af vindmøller i koldt klima
Bestemme indflydelsen af luftens temperatur og tryk på vindmøllers ydelse (laster og effekt) og drift, og angive mulige strategier for at dæmpe indflydelsen af disse
Beskrive de grundlæggende effekter ved overisning af vindmøller (både off- og inshore)
Forklare dannelse af is og dets karakteristika med hensyn til overisning
Modellere rotorers aerodynamik, når de er udsat for ispåvirkninger
Modellere indflydelsen af ispåvirkninger på effekt produktion og ydeevne af rotorer
Anvende grundlæggende ligninger til beregning af isvækst på flader udsat for ispåvirkninger
Anvende varmeledningsligningen til design af systemer til forebyggelse af isvækst
Udvælge systemer til forebyggelse af overisning og bestemme tilhørende krav til effekt og energiforbrug.
Vurdere økonomi i forbindelse med indkøb af systemer til forebyggelse af isvækst
Lave tekniske specifikationer til udbydere og udviklere af systemer til forebyggelse af isvækst
Kursusindhold:
Vindmøller i ekstreme klimaer: Site vurderinger: Drift i kolde klimaer, herunder forventet tilgængelighed, sikkerhed, last og energiproduktion. Økonomi: Økonomisk vurdering af forskellige IPS systemer, vurdering af investering og drifts omkostninger. Model til analyse af nødvendig varmeflux og dermed energi til at forhindre opbygning af is. Optimum vindmølle type til kolde klimaer. Drift og sammenligning af forskellige systemer til forhindring af overisning.