Forelæsninger, opgaveregning, inddragelse af videnskabelige artikler, projektarbejde (ofte i samarbejde med industrien).
Kursets varighed:
3-uger
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Faglige forudsætninger:
,
Overordnede kursusmål:
At fremme forståelsen og anvendelse af risikoanalyse og risikostyring, samt at skabe forståelse for den industri- og samfundsgavnlige nytte, som udøvelse af fagområdet medfører.
At give deltagerne den nødvendige teoretiske baggrund for at kunne analysere og anvende videnskabelige og systematiske metoder til at udføre både grove og detaljerede risikoanalyser og for beslutningstagen under usikkerhed.
At sætte deltagerne i stand til - at forstå fundamentale aspekter og faldgruber i risikoanalysen; - at udføre og kritisk vurdere udførte risikoanalyser; - at anvende beslutningsteoretiske metoder ved beslutningstagning under usikkerhed; - at anvende beslutningsteoretiske metoder til intelligente informationssystemer; - at forstå fundamentet for en samfundsmæssig formuleringen af rationelle acceptkriterier.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for principper og forudsætninger for udførelse af en risikoanalyse og for anvendelse af beslutningsteorien
Identificere faremomenter ved et givet komplekst system
Identificere og beskrive årsags-sammenhængen for et specifikt kausalt system
Konstruere en sandsynlighedsteoretisk model, der beskriver det komplekse system
Indsamle information og viden til baggrund for vurdering af relative frekvenser og sandsynligheder
Vurdere gennemførte risikoanalyser kritisk
Forklare og anvende principperne for rationelle acceptkriterier
Identificere kritiske elementer i et komplekst system
Analysere og vurdere nytten af forbedringer af det komplekse system
Give anbefalinger funderet i beslutningsteorien
Kursusindhold:
De grundlæggende aspekter inden for risikoanalysen præsenteres. Der gennemgås en række systematiske metoder til at identificere faremomenter ved en given aktivitet, bl.a. HAZOP og What-If analyser gennemgås og indlæres gennem gruppearbejde. Teorien bag Bayesiske netværk, fejl- og hændelsestræer gennemgås. Baggrunden for at formulere rationelle acceptkriterier for uønskede hændelser gennemgås.
Den beslutningsteoretiske del af kurset omhandler introduktion til beslutningsteoriens baggrund samt anvendelse af influensdiagrammer.
Bemærkninger:
Videnskabelige artikler inddrages i undervisningen. Der arbejdes med projekter i samarbejde med industri eller maritime forskningsinstitutioner.