At introducere nye tendenser indenfor billed- og videokodning.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
analysere billedkodningsmodeller
forklare multi-opløsningskodning af billeder
forklare avanceret bevægelseskompensation og objekter i video-kodning
forklare interaktion mellem kommunikations-netværk og billed- og videokodning
udvikle avancerede billed- og videokodningsteknikker
anvende nye billed- og videokodningsmetoder
optimere billed- og videokodningsmetoder
Kursusindhold:
Kurset behandler nye metoder indenfor billed- og videokodning. Kurset behandler bl.a. nye metoder til optimering af entropikodning og estimation af entropi i billeddata, wavelet og multi-opløsnings kodning af multi-dimensionelle billeddata, samspil mellem kommunikations-netværk og billed-/videokodning, avanceret video kodning og kodning af video objekter samt kodning af grafik og kort. Der lægges vægt på kodning af diskrete pixel baserede repræsentationer. Det aktuelle kursusindhold vil afhænge af de nyeste problemer og aktuelle projekter.