2008/2009

33236 LabChip-1: Bio/kemiske mikrosystemer på chips

Engelsk titel: 


LabChip-1: Bio/chemical microsystems on chips

Sprog:


Point (ECTS )

  5

Kursustype:   

Civil- Grundlæggende kursus


Skemaplacering:

F3A

 

Undervisningsform:

4 timer om ugen. Forelæsninger, klassediskussioner, opgaveregning og analyse af eksperimentelle data.

Kursets varighed:

13-uger

Eksamensplacering:

F3A,   E3A 

Evalueringsform:

Eksamens varighed:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Tidligere kursus:

33232, 33235

Pointspærring:

Faglige forudsætninger:


Deltagerbegrænsning:

Minimum  5, Maksimum:  
 

Overordnede kursusmål:

Kurset har som målsætning at give dig en generel og bred introduktion til det multidisciplinære felt lab-on-a-chip teknologi. Denne del af den moderne mikro- og nanoteknologi tillader integration af elektriske, mekaniske, optiske, kemiske og biologiske komponenter i komplette laboratorier på mikrochips med indlejrede mikrofluide netværk, sensorer og aktuatorer. I løbet af kurset vil du erhverve dig den basale viden om de fysiske/kemiske/biologiske fænomener, teoretiske begreber og eksperimentelle teknikker, der ligger til grund for den seneste tids rivende udvikling af lab-on-a-chip mikrosystemer med anvendelser inden for f.eks. grundforskning, miljøkontrol, bioteknologi og medicinalindustri. Et andet sigte med kurset er at introducere dig til interdisciplinært samarbejde, idet kurset traditionelt følges af studerende fra mange studieretninger, typisk fysik, elektro, kemi, og bioteknologi.


Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • beskrive de grunlæggende principper i og visioner for lab-on-a-chip teknologi
  • anvende laminar strømningsteori til design af mikrofluide netværk
  • udlede, beregne og vurdere karakteristiske størrelser for lab-on-a-chip systemer
  • udvælge og planlægge fabrikationsmetoder for simple mikrofluide systemer
  • anvende laminar strømningsteori til design af mikrofluide separationssystemer
  • beskrive de grundlæggende principper for on-chip kemisk analyse og separation
  • designe et mikrofluidt system til optiske absorptionsmålinger
  • beskrive de grundlæggende principper for on-chip elektrokemiske og optiske sensorer
  • beskrive de grundlæggende principper for on-chip DNA-forstærkning (PCR) og DNA-analyse med DNA-microarrays
  • anvende ækvivalentkredsmodeller for kontrolleret opvarmning og nedkøling i lab-on-chip systemer
  • kommunikere på tværs af de mange fagområder indenfor lab-on-a-chip teknologi

Kursusindhold:

I kursets første del får du en introduktion af basale hydrodynamiske og kemiske fænomener, fundamentale teoretiske begreber og eksperimentelle teknikker inden for lab-on-a-chip teknologien. Vigtige emner er mikrofluide netværk (tryk, strømning, hydraulisk modstand, og ækvivalentdiagramteknik) og mikrofluide processer (diffusion, overfladespænding, kemisk separation, iontransport i elektrolytter, og mixing af kemiske opløsninger). I kursets anden del vil du lære hvorledes lab-on-a-chip systemer designes og fremstilles bl.a. ved brug af polymerbaseret hurtig prototypefremstilling. Endvidere behandles kemiske og optiske detektionssystemer, især flouroscensbaserede teknikker og integrerede bølgeledere. I kursets tredje og sidste del studerer du håndtering i mikrosystemer af biologiske emner specielt on-chip analyser af celler samt genetisk analyse på DNA-chip. I kursets regneøvelser tilegner du dig færdigheder i løsning af problemer baseret på faktiske eksperimentelle data, og du får et indblik i de forskellige anvendelser af lab-on-a-chip systemer, som DTU Nanotech udvikler for tiden i samarbejde med industrien og andre universitetsmiljøer.


Litteratur:

Microsystem Engineering of lab-on-a-chip devices, Editors: O. Geschke, H. Klank, and P. Telleman, Wiley-VCH (Weinheim 2008, anden oplag) samt supplerende forelæsningsnoter og opgavesamling.


Kursusansvarlig:

Oliver Geschke, 207, oliver.geschke@nanotech.dtu.dk  
Detlef Snakenborg, 344, 230, (+45) 4525 5785, detlef.snakenborg@nanotech.dtu.dk  
Monica Brivio, 344, 206, (+45) 4525 5848, Monica.Brivio@nanotech.dtu.dk  

Institut:

33 Institut for Mikro- og Nanoteknologi

Nøgleord:

Lab-on-a-chip teknologi, Mikrofluidik, Analytisk Kemi, DNA-chip, Bioteknologi
Sidst opdateret: 14. januar, 2009