Kursets mål er at sætte den studerende i stand til med ingeniørmæssige metoder - at dimensionere, realisere og teste lineære og ulineære analoge elektroniske kredsløb ud fra givne specifikationer. - at realisere det udviklede kredsløb på print og designe printet således at printets elektriske egenskaber ikke påvirker kredsløbets funktion i negativ retning.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
kombinere kendte mindre kredsløbselementer til nye større enheder i et elektronisk system.
udvælge komponenter til det designede kredsløb således at givne krav til dette opfyldes
forudsige det udviklede kredsløbs performance på baggrund af de indgåede komponenters data
dimensionere elektriske kredsløb under hensyntagen til kredsløbs parameterdrift som funktion af tid og temperatur
arrangere de indgåede kredsløbselementer på print således utilsigtet påvirkning mellem delkredsløbene undgås
designe printbaner under hensyntagen til deres parasitkomponenter
dimensionere et analogt kredsløb under hensyntagen til de indgåede komponenters termiske egenskaber samt deres termiske påvirkning på og fra andre komponenter
vurdere effekttætheden og identificere termiske problemer i elektriske kredsløb på print
Kursusindhold:
Kurset ligger i heldagsperioden (januar) de studerende skal på de 3 uger udvikle et mindre elektronisk system, indeholdende primært analoge kredsløb samt de eventuelt nødvendige supportfunktioner i form af digitale del elementer og i enkelte tilfælde single chip mikroprocessorer. De udviklede kredsløbs designes på print og forventes at fremstå som færdige enheder. Som eksempel på udviklede kredsløb kan nævnes: Audio effektforstærkere,audio D/A convertere, stepmotor styringer med chopper, fasemetre, RMS voltmetre og lineære strømforsyninger.
Bemærkninger:
Kurset ligger i forlængelse af 13- ugers kurset 1024 "kredsløbsteknologi" der omhandler den teoretiske side af kredsløbsrealisering. 31039 giver den studerende mulighed for at få prøvet teorien i praksis og er et oplagt valg for både civil- og diplomstuderende der søger hands on elektronik design. Da kurset er et kernekursus i diplom specialiseringen "elektronikdesign" vil Diplom-E studerende have første prioritet ved eventuel overtegning.