At give en generel viden om biokemisk laboratorieteknik og biokemiske metoder, som samtidigt eksemplificerer og understøtter en del af den teoretiske undervisning, der er givet i 27022 Biokemi.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Gennemføre basalt biokemisk relateret laboratoriearbejde på sikkerhedsmæssigt betryggende måde.
Foretage beregninger og udlede resultater af måledata korrekt i forhold til forsøgsusikkerhed.
Demonstrere grundlæggende kendskab til stofgrupperne protein, lipid og kulhydrat.
Demonstrere basalt kendskab til enzymkemi.
Diskutere eksperimentelle resultater og sætte dem i relation til basal teori inden for biokemiens hovedområder.
Vurdere eksperimentelle resultater i forhold til de forventede.
Foretage et begrundet valg blandt de afprøvede metoder til løsning af en given problemstilling.
Beregne grad af oprensning og udbytte af enzymer og/eller celleorganeller baseret på eksperimentelle data fra en oprensningsproces.
Foretage beregninger af tilsyneladende molekylvægt af proteiner, baseret på resultater fra SDS-PAGE analyse
Kursusindhold:
Biokemiske, kromatografiske og elektroforetiske metoder til undersøgelse af kulhydrater, lipider og proteiner. Oprensning af proteiner og karakterisering af deres fysisk-kemiske egenskaber. Indføring i basal enzymkinetik. Eksperimentelle studier af centrale stofskifteprocesser som citronsyresyrecyklus ved enzymaktivitets-målinger i mitokondrier.
Bemærkninger:
Kurset udbydes til studerende på Bioteknologiuddannelsen og Sundhed og Produktion. Kurset kan med fordel tages samtidigt med 27022 Biokemi.