At give en introduktion til fremstilling af naturens primære byggeblokke ved syntesekemi og værdien af disse metoder.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Navngive naturens byggesten og derivater heraf
Redegøre for den tredimensionelle struktur af mono-, oligo- og polysakkarider
Redegøre for den tredimensionelle struktur af peptider og proteiner
Redegøre for den tredimensionelle struktur af nukleinsyrer
Redegøre for lipiders egenskaber i forhold til biologiske membraner
Udvælge passende beskyttelsesgrupper til monosakkarider, aminosyrer og nukleosider
Designe synteser af lipider med behørigt valgt af metoder og beskyttelsesgrupper
Designe synteser af oligosakkarider
Designe fastfase synteser af oligonukleotider og peptider
Redegøre for værdien af syntetiske oligo- og polymerer i biologi
Kursusindhold:
At forstå funktionelle aspekter af naturens byggeblokke fra et kemisk perspektiv. For eksempel: hvorfor er proteiners sekundære struktur følsom overfor pH og temperatur; hvorfor danner lipider spontant bilagsstrukturer? Struktur, funktion og nomenklatur af de primære metabolitter. Selektive reaktioner på de funktionelle grupper i disse molekyler. Beskyttelsesgrupper og deres anvendelse i syntese af biomolekyler. Koblingsmetoder herunder automatiserede teknikker hvorved monosakkarider, aminosyrer og nukleosider kan omdannes til henholdsvis oligosakkarider, peptider og nukleinsyrer. Kemiske egenskaber af disse produkter og deres betydning for biologi og biologisk forskning.