Forår og Efterår Forår: tirsdag aftener kl. 18-21.
Efterår: Tre uger i Grønland i august + efterfølgende laboratorie- og projektarbejde på egen hånd på DTU.
Undervisningsform:
Forelæsninger, projektarbejde, feltarbejde (i Grønland), laboratoriearbejde.
At opnå tilstrækkelige evner og erfaring til at kunne planlægge, gennemføre og afrapportere et ingeniørmæssigt feltarbejde udenlands.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Undersøge og dokumentere status vedrørende et valgt emne i Arktisk kontekst
Identificere og analysere potentialet for fremtidig teknologisk/økonomisk udvekling indenfor det valgte område
Opsøge og anvende relevant teknisk information
Demonstrere indsigt i andre arktiske problemstillinger end eget specialområder
Argumentere ud fra kulturel og samfundsmæssig indsigt
Planlægge og gennemføre et feltarbejde i Arktis
Analysere og formidle resultater meningsfyldt
Skrive en rapport inkl. resume, citationer og referencer
Kursusindhold:
Arktisk natur: Klima, geologi, permafrost, is, dyre- og planteliv. Arktisk kultur: Levevilkår i Arktis, den arktiske befolknings historie og sprog, det arktiske samfund. Boliger og infrastruktur i Arktis: Vejbygning, Husbygning, Indeklima. Energiforsyning i Arktis: El-forsyning, Vandkraft, Energi fra affaldsbiomasse, Fjernvarme, Solenergi, Vindenergi. Miljøteknik i Arktis: Affaldshåndtering og –genbrug, olieforurening og –håndtering, tungmetaller i Arktis, vandforsyning, spildevandsrensning, havmiljø, luftforurening.
Bemærkninger:
ARTEK arbejder med alle teknologisk relevante emner. Hovedvægten lægges på emner inden for byggeri-, energi-, og miljøområderne. Andre emner som studenterne selv foreslår er velkomne.