Målet med kurset er at give forståelse for projektering af bygningers termiske forhold med henblik på at opfylde bygningsreglementets krav til energiforbrug. Herunder skal opnås kendskab til mekanismer for varmetransport, til opstilling af bygningers varmebalance samt et grundlæggende kendskab til bygningers fugtforhold.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
redegøre for varmetransport ved ledning, konvektion og stråling
redegøre for de varmetekniske egenskaber for byggematerialer og -konstruktioner
gennemføre beregninger og analyser af konstruktioner med stationær varmetransport i én dimension
beregne dimensionerende varmetab for en bygning efter gældende standarder
redegøre for udeklimaparametre, der påvirker bygningers termiske forhold
bestemme energimæssige egenskaber for vinduessystemer
redegøre for termiske belastninger i bygningers indeklima
udføre beregning af en bygnings energiforbrug efter standardmetode
bedømme om bygningsreglementets krav til energiforbrug overholdes
vurdere den indendørs og udendørs luftfugtighed
beregne fugttransport ved dampdiffusion i klimaskærmskonstruktioner
vurdere risiko for fugtskader
Kursusindhold:
I kurset gennemgås den grundlæggende opbygning og funktion af klimaskærmskonstruktioner herunder vinduessystemer.
Metoder til at beregne bygningers varme- og fugtbalance gennemgås. Dette omfatter: - Stationær varmetransport ved ledning, konvektion og stråling - Beregning af varmetab for klimaskærmskonstruktioner i henhold til gældende standard - Beregning af solindfald gennem vindues- og solafskærmningssystemer - Beregning af ventilationstab - Udeklimaets betydning for bygningers termiske forhold - Termisk indeklima - Metoder til bestemmelse af bygningers varmebalance og energiforbrug - Egenskaber for fugtig luft, fugt i byggematerialer samt bygningers fugtbalance - Stationær beregning af fugttransport ved diffusion af vanddamp
I kurset gennemgås desuden bygningsreglementets krav til varmetab og energiforbrug herunder især kravene til bygningens energiramme. Eftervisningen af, at bygningsreglementets krav overholdes, foretages ved hjælp af et computerbaseret værktøj.
I løbet af kurset arbejdes med projekter, hvor varmetab, energiforbrug og fugtforhold beregnes for en bygning.