At give deltagerne kendskab til integreret bygningsdesign og hvordan man anvender sin specialviden i samarbejde med andre faggrupper til skabelse af helheder, der opfylder mange funktionskrav samtidigt. I kurset arbejder man med at konstruere, i modsætning til de fleste andre kurser, hvor man analyserer en given konstruktion. Desuden arbejdes med digital projektering.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Analysere en bygherres krav
Udvikle et byggeprogram med nøgle parametre for design
Udvikle en plan for hvordan gruppen arbejder mod fælles mål og deadlines
Bruge 3D objekt orienterede modeller og IT værkstøjer
Integrere tekniske krav til et funktionelt design, der opfylder kravene i byggeprogrammet
Producere tekniske rapporter, der dokumenterer opfyldelsen af funktionskravene
Forklare og forsvare design beslutningerne
Præsentere det endelige design for de interne assessorer
Samarbejde med andre spcialister
Kursusindhold:
Dette er et syntese kursus, som man tager sent i en kandidatuddannelse i byggeteknologi, hvor de studerende har opnået videregående kompetencer på specielle områder. Hver studerende deltager i et fælles design projekt og bidrager hovedsageligt med konstruktion, analyser og dokumentation indenfor sit eget fagområde til løsninger, der skal opfylde funktionskrav fra flere fagområder.
Litteratur:
Enkelte forelæsningsnoter og litteratur til understøtning af projektarbejdet.
Bemærkninger:
Kurset gives fra efteråret 2008. Der er ikke udpeget en endelig kursusansvarlig lærer endnu. Lærergruppen består pt. af Søren Peter Bjarløv, Kristian Hertz, Svend Svendsen, Flemming Vestergaard, Gunnar Langkilde, Anette Krogsbøll, Morten Elle og Henrik Stang med flere.