Super-lette konstruktioner og perlekæde armering er nye opfindelser fra DTU Byg. De gør det muligt at give bygninger nye former og at reducere pris og ressource forbrug til under det halve af, hvad man kender fra traditionelle konstruktioner af beton og stål. Kurset søger at give deltagerne kompetencer til at forstå, designe og beregne super-lette konstruktioner og deltage i udviklingen af deres detaljer, komponenter og arkitektoniske udtryk.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
forstå virkemåden af en super-let konstruktion
vurdere bæreevnen af en super-let konstruktion
analysere konstruktioner i almindelighed ved hjælp af systemer af koncentrerede kræfter
forstå virkemåden af en perlekædearmering
designe en minimal super-let konstruktion med perlekædearmering
anvende avancerede materialer i design af konstruktioner
forstå hvordan arkitektur kan understøtte minimale super-lette konstruktioner
vurdere pris og resource forbrug for en konstruktion
vurdere bygbarheden af en super-let konstruktion
præsentere et design helst med en film eller 3D billeder og en kortfattet rapport
Kursusindhold:
I henhold til DTU Innovation's politik, skal deltagerne underskrive en erklæring om at hemmeligholde opfindelserne indtil de publiceres. Efter en kort introduction definerer deltagerne forskellige opgaver for deres projektarbejder. Det kunne være udvikling af en præfabrikeret bjælke, søjle, en samlingsdetalje, en bro, en hal, et arkitektonisk udtryk for en bygning eller beregningsværktøjer, nye materialekombinationer etc. Resultaterne præsenteres og visualiseres så andre kan have glæde af at bruge dem.
Litteratur:
Artikler, rapporter og studenterarbejder om emnet samt almindelig teknisk litteratur