Kurset har som overordnet mål, at deltagerne opnår et dyberegående kendskab til de væsentligste faktorer, der karakteriserer visionen om digitale bygningsmodeller som værktøjer i integrationen af den samlede byggeproces. At kunne anvende og analysere 3D modeller og objektorienterede metoder til datarepræsentation, dataudveksling og kommunikation i et projektforløb. Kurset retter sig mod at analysere IKT redskaber og metoder, der indgår i fremtidens byggeprocesser.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Analysere og evaluere objektbaserede arbejdsmetoders indvirkning på integrationen mellem en byggesags parter samt deres samarbejdsrelationer
Fortolke og vurdere et parametrisk modelleringskoncept betydning ved en fremtidig 3D objektorienteret arbejdsproces
Gennemføre simuleringer af bygningsmodellers og bygningsdeles egenskaber in-denfor et byggefagligt felt
Udarbejde bygningsmodeller, eller dele af, med en kompleks form og struktur
Analysere og evaluere anvendelsen af databaseorienterede modelleringsværktøjer, og udvekslingsplatforme
Anvende et neutralt fællesformat som udvekslingsformat mellem applikationer og byggeprojektets parter
Udvikle mindre byggeapplikationer til automatisering af delprocesser i byggeriet
Udarbejde analyser af konkrete IKT implementeringer og evaluere dem gennem casestudier
Kursusindhold:
Opsætning af et projektsamarbejde igennem projektaftale, IKT-aftale og 3D CAD-projektaftale ud fra konkrete bindinger fra projekttype og samarbejdsparter. Simulering af en bygningsmodels egenskaber indenfor et fagligt felt. Modellering af kompleks form og geometri i et byggeprojekt Udvikle og evaluere et byggeprojekts præsentationsmaterialer gennem avancerede visua-liseringsteknikker, bl.a. 3DStudio max og Virtual Reality. Udvikling af bygningsapplikationer ved hjælp af programmeringssproget AutoLISP for AutoCAD for automation af byggeaktiviteter Modellering af parametriske konstruktioner ved hjælp af ProEngineer. Anvende DBK som fælles klassifikations- og referencestruktur og IFC som fælles udveks-lingsformat. Kende til og evaluere fælles udvekslingsplatforme som projektweb og modelserver (IFC) Der afsluttes med en rapport over et udleveret emne indenfor kursets område eller et casestudie af implementering af IKT.