Kurset har som overordnet mål at sætte deltagerne i stand til at arbejde med en 3D objektorienteret arbejdsmetode igennem byggeprocesserne, specielt projekteringsfasen behandles. At kunne udarbejde bygningsmodeller, som bærere af projektinformationer til dataudtrækning, udveksling og kommunikation. At kunne anvende metoder, standarder og værktøjer, der understøtter Building Information Modeling konceptet. At kunne håndtere bygherrekravene, der udspringer af Det Digitale Byggeri.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende et 3D objektorienteret arbejdsmetode koncept
Anvende principperne i et Building Information Modelling koncept
Anvende CAD-værktøjer til 3D modellering
Anvende en IKT-projektaftale som et aftalegrundlag for et projekt
Anvende klassifikation, specielt Dansk Bygge Klassifikation, til strukturering af bygningsinformationer
Udtrække tegninger fra bygningsmodeller til færdigbearbejdning som projekt-dokumentation
Anvende principperne for udveksling af projektinformationer gennem fagmodel-ler via IFC-formatet
Udtrække styklister fra en bygningsmodel
Kursusindhold:
Grundlæggende 3D modellering ved hjælp af AutoCADs 3D funktioner og CSG konceptet. Opbygge en bygningsmodels bygningsdele som objekttyper og tildele dem attributter samt udtrække informationer om disse bygningsdele og deres egenskaber som lister i et Excel regneark. Anvende Dansk Byggeklassifikation, DBK, til strukturering af informationer. Opstille en IKT- og 3D CAD-projektaftale for et projekt gennem et standardiseret para-digme. Anvende CAD-værktøjet Autodesk Revit til bygningsmodellering af fag-modeller. Udarbejde en projektopsætning i CAD-værktøjet. Anvende en standardiseret mappestruktur og filnavngivning. Anvende Projektweb til informationsdeling. Opbygge fagmodeller på forskellige informationsniveauer ( 2 og 4). Samle fagmodeller i en fællesmodel med visuel konsistenskontrol ved hjælp af en IFC-viewer. Udtrække objektdata fra fagmodellen til styklister i Excel format. Udtrække hovedtegninger fra bygningsmodellen til videre bearbejdning til bygningstekniske tegninger.
Bemærkninger:
Kurset er første introducerende del af et forløb, hvor anden del behandler emnet på et mere analytisk og konceptuelt niveau. Kurset kan tages uafhængigt af anden del.