Med den mekaniske fysik som udgangspunkt, skal dette kursus styrke de studerendes færdigheder i numeriske og symbolske beregninger. De vigtigste fysiske grundbegreber gennemgås, diskuteres og indøves teoretisk og ved opgaveregning. Der lægges vægt på forståelsen, så de studerende sættes i stand til at analysere og løse simple fysiske og tekniske problemer. Desuden opøves den kritiske sans og videnskabelig tankegang, således at de studerende, i kombination med hvad de lærer i andre fag, bliver i stand til at læse relevant faglitteratur samt sætte sig ind i nye forskningsresultater indenfor deres fagområde.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende de kinematiske begreber position, hastighed og acceleration, og genkende vigtige typer af bevægelse som det skrå kast og cirkelbevægelse.
Identificere kræfter og skitsere kraftdiagrammer for simple mekaniske systemer bestående af partikler.
Anvende Newtons love på simple mekaniske systemer bestående af partikler.
Beregne en krafts arbejde og impuls og anvende arbejdssætningen på simple mekaniske systemer.
Formulere principperne om bevarelse af impuls og mekanisk energi og anvende impulsbevarelse og energibevarelse på simple mekaniske systemer.
Beregne elektrostatiske kræfter, felter og potentialer i forbindelse med simple og/eller symmetriske ladningsfordelinger.
Beskrive kapacitansbegrebet i forbindelse med elektrisk energi og beskrive indflydelsen af dielektrika på kapacitanser.
Beskrive elektrofiltres opbygning og beregne støvpartiklers bevægelse i elektrofiltre og dimensioner af elektrofiltre.
Anvende computerprogrammer til symbolsk og numerisk løsning af simple fysiske problemer.
Kursusindhold:
Kinematik, herunder hastighed og acceleration samt relativ bevægelse. Newtons love. Massemidtpunkt og massemidtpunktssætningen. Arbejde, kinetisk og potentiel energi og effekt. Impuls og stød. Elektrisk ladning, felt og potential. Kapacitans og dielektrika.
Litteratur:
Young and Freedman, University Physics with Modern Physics, 12te udgave, ISBN-13: 978-0-321-50130-1.