En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for begreberne udbud, efterspørgsel, netomkostningsstruktur, serviceprisfastsættelse og prisregulering
Forklare behovet for teleregulering, mål og midler i telereguleringen, sektorspecifik regulering, grundbegreber inden for telepolitik og regulering og forskellige telepolitiske institutioners rolle
Forstå allokering af knappe ressourcer f.eks. frekvensspektret, ”graveadgang”, og telefonnumre, og kritisk sammenligne de forskellige måder for frekvensadministration
Analysere spørgsmål i relation til investeringer i netudrulning, infrastrukturdeling og samtrafik mellem forskellige operatører
Analysere virkningen på telereguleringen og teleselskabernes strategier af konvergens mellem informations-, kommunikations- og medieteknologier
Kritisk analysere forskellige reguleringsformers effektivitet i forhold til begreberne ‘teknologineutralitet’ og ’interessentadskillelse’ i reguleringsprocessen
Diskutere hvorfor ‘diversifikation af deltagelse’ og en øget interaktion og politisk EMPOWERED deltagelse ville øge synergiskabelsen og den sociale kapital i processen
Analysere begrebet ‘universel service’ og dets tilknyttede forpligtelser (USO) og forskellige finansieringsmåder indenfor forskellige sammenhænge
Sammenligne konkurrencepolitikken i forskellige regimer indenfor telesektoren og på basis heraf udarbejde egen politik/reguleringsreform med henblik på yderligere markedsliberalisering
Anvende innovations- og diffusionsbegrebet på teleservices i en I/U-lands sammenhæng
Udarbejde en ‘case study’ for at sammenligne styrker og svagheder i forskellige I- og U-landes telereforminitiativer
Formulere en selvstændig problemstilling indenfor emnet telekommunikationsøkonomisk og -politisk og analysere denne
