At give de studerende en analytisk forståelse af moderne vestlige industrielle samfundsøkonomiske og økonomisk-politiske funktionsmåder. Danmark er det empiriske fokuseringspunkt.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
definere og anvende basale omkostningsbegreber
konstruere efterspørgsels- og udbudskurver og forklare deres sammenhæng med omkostninger og indkomst
beskrive de elementer, der indgår i et nationalregnskab
gengive og diskutere væsentlige makroøkonomiske politikker
udarbejde en rapport om en makroøkonomisk problemstilling
redegøre for centrale årsagssammenhænge i en simpel makroøkonomisk model
redegøre for sammenhængen mellem markedsstruktur og effektivitet
diskutere eksternalitetsbegrebet
redegøre for inflationens årsager og virkninger
skelne mellem positiv og normativ økonomisk teori
Kursusindhold:
Udgangspunktet er de makroøkonomiske problemstillinger, der er relevante i de vestlige industrisamfund, bl.a. sektor- og strukturpolitik, herunder politiske initiativer inden for IT- og telekommunikationsområdet igangsat for at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse, samt udviklingen i internationale handelsmønstre. Kurset følger forholdet mellem den økonomisk-politiske udvikling og teoriudviklingen i de sidste 20 år.