Baggrund: Risikoproblemstillinger er blevet en væsentlig del af samfundsdebatten. Samfundets måde at regulere og styre aktiviteter med mulige uønskede konsekvenser er i stigende grad ændret fra regelbaserede til risikobaserede. Vort samfund konfronteres også med et stigende antal dårligt forståede risici, eksempelvis global opvarmning og andre miljøtrusler, risici fra kunstige kemiske forbindelser med hormonlignende effekt, risiko fra elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner. Det overordnede formål med kurset er at give deltagerne færdigheder og indsigt således at de kan forholde sig kvalificeret til nuværende og fremtidige risikoproblemstillinger. Målet er at give deltagerne 1) færdigheder, så de er i stand til at kunne foretage enkle risikoanalyser og -vurderinger. 2) viden, så de kan udforme et risk management program, samt 3) ikke mindst at give dem indsigt i faldgruber og grænser for anvendelse af disse færdigheder og viden. Kurset introducerer deltagerne til risikobaseret beslutningstagen. Især de forhold, der gør sig gældende, når der er mangelfuld eller usikker information, eller når en hændelse med meget lille sandsynlighed har helt uacceptable konsekvenser. Deltagerne får nogle grundlæggende metoder i risikoanalyse og -vurdering. Deltagerne tilvejebringes endvidere en indsigt i nogle grundlæggende problemstillinger ved risikomanagement, så vidt muligt belyst ved eksempler fra praksis.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forstå og bruge basal risiko terminologi
Forstå forskellen mellem risikomanagement og sikkerhedsmanagement
Anvende en basal risikoidentifikationsteknik
Foretage en simpel risikoanalyse og risikoberegning
Skitsere komponenterne og principperne i et simpelt risikomanagementprogram
Identificere og fortolke forskellige strategier for risikomanagement - pro et contra
Kendskab til og forståelse for de faldgrupper og begrænsninger, der er ved risikoanalyse og risikomanagementprogrammer.
Have den nødvendige indsigt i begreber og teorier til at kunne forholde sig kvalificeret til eksisterende og fremtidige debatter om risiko.
Kende hovedkrav til en god skriftlig opgave - at identificere og relatere til teori og empiriske resultater, samt have en basal forståelse af erkendelseslære, og i særdeleshed at være i stand til at identificere positivisme
Kursusindhold:
Introduktion, teknisk objektiv risiko, risikoafvejninger og cost-benefit. What-if og HAZOP metode, barrierediagrammer til analyse og vurdering, risikomatrix til vurdering, acceptkriterier, cases som ikke kan forklares ud fra almindelig rationel teori, risikoopfattelser, eksempler på dynamiske systemer, teori og risikohomeostasis, ansvar og at blive holdt ansvarlig.
Litteratur:
Risk: Analysis, Perception and Management - Report of a Royal Society Study Group. Paperback 208 pages (October 1992). Publisher: The Royal Society. ISBN: 0854034676
Kursusansvarlig:
Janne Kofod Lassen, 305, 217, (+45) 4525 3420, jkl@imm.dtu.dk Frank Hedlund, COWI - Queries during the spring term can be directed to course secretary Janne Kofod Lassen, jkl@imm.dtu.dk, fhh@imm.dtu.dk
Institut:
02 Institut for Informatik og Matematisk Modellering