At give de studerende viden om og praktisk øvelse i at anvende metoder, som benyttes i organisationer til strategiudvikling og planlægning
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for forskelle mellem de i kurset præsenterede planlægningsparadigmer
Redegøre for valg og fravalg af de i kurset præsenterede metoder set i relation til en bestemt brugergruppes strategi og planlægningsbehov samt i relation til en given tids- og ressourceramme
Foretage en mundtlig præsentation af én af de i kurset introducerede strategi og planlægningmetoder
Anvende en eller flere af de i kurset præsenterede metoder til facilitering af en brugergruppe med henblik på at hjælpe den til at præcisere et for den pågældende gruppe relevant problemfelt og nå frem til en eller flere relevante problemløsninger
Analysere hvilke former for vidensdeling og læring faciliteringsprocessen medførte
Analysere og evaluere de kreative og konstruktive procesfaser set i relation til den i kurset præsenterede teori om kreativ og konstruktiv strategi og planlægning
Evaluerede procesforløbet ud fra de i kurset præsenterede strategi og planlægningsparadigmer
Evaluere egen faciliteringspraksis set i forhold til den i kurset præsenterede faciliterings teori
Kursusindhold:
Kurset lægger vægt på indlæring og praktisk øvelse i at anvende forskellige strategi- og planlægningsmetoder. Eksempler er metoder som Interactive Planning, Scenarie analyse, Causal Mapping, Balanced Scorecard (BSC), SWOT, Fremtidsværksted. Desuden arbejdes der med teknikker som omvendt brainstorming, udvidet associationsteknik og interviews. Endvidere får deltagerne viden og øvelse i at tilrettelægge, facilitere og gennemføre en workshop sammen med en brugergruppe fra en organisation eller institution. Metoderne anvendes i praksis af ingeniører ansat inden for produkt / organisationsudvikling, IT-udvikling, lokal og regional planlægning samt af konsulenter i privat og offentligt regi