At sætte deltagerne i stand til: 1) på baggrund af en kort introduktion at konkretisere et problem inden for en specific proces i plastisk formgivning, spåntagning, støbning, svejsning, laserbearbejdning eller plastprocesser til en eksperimentel model, 2) at gennemføre en eksperimentel undersøgelse af materiale- og procestekniske hovedparametre, indeholdende såvel obligatoriske som selvstændige analysemetoder.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
på baggrund af kort literaturstudium foreslå en eksperimentel undersøgelse af en konkret proces
lægge en faktorforsøgsplan
gennemføre en kalibrering af transducere
etablere PC baseret dataopsamling
gennemføre en eksperimentel forsøgsserie af den konkrete proces
analysere og evaluere de opnåede resultater vha. computer
gennemføre en teoretisk/numerisk analyse af processen
sammenligne og evaluere de teoretiske og eksperimentelle resultater
skrive en teknisk rapport over den gennemførte undersøgelse
fremlægge sit arbejde mundtligt
Kursusindhold:
Kort litteraturstudium, forsøgstilrettelæggelse, teoretisk og eksperimentelt arbejde, dataopsamling, databehandling af forsøgsresultater, konklusion, rapportering, fremlæggelse. Der lægges vægt på, at det eksperimentelle arbejde får bredde, således at anvendelsen af generelle analysemetoder, der anvendes ved typisk procesanalyse, indlæres. Af generelle analysemetoder kan nævnes bestemmelse af materialedata som arbejdskurve, makro- og mikrostruktur, hårdhedsmåling, måling af overfladetopografi, netværkspålægning og tøjningsanalyse, måling af kraft, spænding og temperatur samt modelteknisk analyse. Der lægges vægt på anvendelse af computer ved såvel det eksperimentelle arbejde (computerassisteret dataopsamling) som ved den efterfølgende databehandling og præsentation.
Endvidere lægges vægt på, at deltagerne får en klar fornemmelse af projektorienteret arbejde. Dette sker gennem den frie øvelsesdel, hvor alle de vigtigste aktiviteter i større projekter indgår i kortfattet form.
Bemærkninger:
Sprog: Rapport kan afleveres på dansk eller engelsk efter eget valg.