At give et indblik i atmosfærisk turbulens og vindressourcer med henblik på at bestemme belastninger på strukturer, herunder specielt vindmøller.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Bruge forskellige simple statistiske begreber til beskrivelse af tidsserier af vind, f.eks. middelværdi, momenter og sandsynlighedsfordelinger
Analysere meteorologiske tidsserier med mere avancerede statistiske metoder så som korrelationsfunktioner, spektre og krydsspektre
Redegøre for de grundlæggende mekanismer, som genererer vind i atmosfæren
Forklare hvad det atmosfæriske grænselag er, og hvorledes det influeres at atmosfærisk stabilitet og Coriolis kraften
Bruge mikrometeorologiske begreber så som ruhedslængde, momentumfluks, og den geostrofe drag law
Kvalitativt redegøre for hvorledes forskellige terræntyper og topografien påvirker den atmosfæriske strømning
Anvende ovennævnte til at estimere vindressourcer i et simpelt terræn
Beskrive atmosfærisk turbulens ved hjælp at varianser, spektre og kohærenser, og forklare sammenhængen med dynamiske laster på strukturer
Karakterisere nogle få in situ og fjernmålere af vind
Redegøre for muligheder og begrænsninger ved brug af vindtunneler til modellering af strømningen omkring vindmøller
Kursusindhold:
Introduktion til atmosfærefysik. Det atmosfæriske grænselag: Stabilitet, ruhed og topografi, statistik for middel og ekstrem vinde. Turbulens og vindstød: Spektra, kohærens og fordelingsfunktioner. Måleteknik for vindfelter. Strukturbelastninger. Vindressourcer.
Litteratur::
Claes Dyrbye and Svend O. Hansen: "Wind Loads on Structures", Wiley, 1999.