a) Forelæsninger og grupperegning i forbindelse med forelæsninger. b) Simuleringer på PC, projektarbejde, hvor aktuelle, men simplificerede emner bliver belyst og undersøgt.
At formidle elementær kendskab til elforsyningsnettet og de grundlæggende sammenhænge som er afgørende for den elkvalitet som hele samfundet er afhængig af.
De studerende skal opnå en grundlæggende viden om elforsyningsnettet og de vigtigste komponenter der anvendes ved produktion, transmission og distribution af elektrisk energi. Der opnås erfaring og sikkerhed i brug af de vigtigste beregningsprincipper og numeriske værktøjer til stationære netsimuleringer.
Kurset danner grundlag for en videre uddannelse i elteknik med specialisering inden for elektriske systemer og elektriske anlæg, men kan også gavne studerende med øvrige relaterede specialiseringer, som f.eks. effektelektronik og automation.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere de vigtigste sammenhænge i elforsyningsnettet
Beregne elektriske størrelser i et større net
Konstruere og anvende elektriske komponenters ækvivalenter
Modellere nettet med passende ækvivalenter
Beskrive netkontrol ved P, Q, U, delta
Simulere og evaluere effektflow
Analysere givne belastningssituationer
Evaluere symmetriske fejlsituationer
Kursusindhold:
- Elforsyningsnettet, generelt og i Danmark. - Vekselspændingsteknik, 3-fase-systemet, effektbetragtninger. - Komponenter i elsystemet som transmissionslinier, transformere, generatorer. - Power Flows - Symmetriske fejl
Lærebogsstoffet vil blive suppleret med emner som vindmølleteknologi, central og decentral produktion, økonomiske og miljømæssige aspekter, fremtidens elsystem, forsyningssikkerhed i Danmark, m.v.
Ved projektarbejdet udleveres en aktuel problemstilling som løses ved hjælp af numeriske simuleringsprogrammer (Load Flow) med grafisk brugerflade på PC.
Litteratur::
J. Duncan Glover, M. S. Sarma, "Power System, Analysis and Design", 3.udgave, Brooks/Cole, 2002 (simuleringsprogram på medfølgende cd)