Kursets mål er at give en grundig introduktion til moderne diagnostiske systemer, som anvendes på hospitaler. Der gives en grundig introduktion til de primære billedsystemer som ultralyd, røntgen, computer tomografi (CT) og MR. Desuden vil visse aspekter af PET, PET/CT og SPECT skanning blive nævnt. Ved en gennemgang af systemerne opnås en forståelse af fysikken bag deres virkemåde og hvordan signal- og billedbehandling indgår i systemerne. Under kurset laves en række øvelser med aflevering af rapporter. Der laves to projekter med rapportaflevering om to forskellige billedsystemer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forklare den fysiske interaktionsmekanisme i ultralyd, Røntgen, CT, MR, SPECT og PET skanning.
Forklare signalbehandlingen involveret i at lave et B-mode ultralydbillede.
Forklare signalbehandlingsmetoder for estimering af blodets hastighed ved hjælp af ultralyd
Forklare tilbageprojektionsalgoritmer anvendt til CT, MR og PET scanning.
Skrive programmer i Matlab som implementerer signalbehandlingsmetoder og estimatorer til medicinsk billeddannelse
Skrive øvelsesrapporter som beskriver kvantitative resultater opnået med Matlab
Forstå videnskabelige artikler om medicinsk billeddannelse og implementerer signalbehandlingsalgoritmer fra litteraturen
Give en kvantitativ evaluering af signal- og billedbehandlingsalgoritmers ydelse og nøjagtighed
Skrive en videnskabelig rapport, som forklarer virkemåden af signalbehandlingsalgoritmer implementeret i Matlab og kvantificere deres ydelse
Identificere anatomiske strukturer i kliniske billeder
Kursusindhold:
Fysikken bag ultralydskanning. Billeddannelse i B-mode systemer. Signalbehandlingen for blodhastighedsestimation med ultralyd (Doppler systemer). Røntgenfysik og billeddannelsen. CT scanning og rekonstruktion. MR scanning og rekonstruktion. PET, PET/CT og SPECT skanning. Matlab øvelser. Implementering af signalbehandlingen for valgt billedsystem. Udarbejdelse af rapporter.