Øvelser vil, afhængig af deltagerantallet, blive spredt til skemamodulerne fredag formiddag og eller eftermiddag. Der indgår to ekskursioner en lørdag i undervisningsuge 9 og en søndag i undervisningsuge 12 (helligdage kan føre til ændringer)
Undervisningsform:
Tematiske overbliks forelæsninger med en global vinkel samt praktiske og teoretiske øvelser/opgaveregning med fokus på danske forhold. To heldags ekskursioner (en lørdag + en søndag) i den østlige del af Danmark for at se på glaciale aflejringer og kalkaflejringer.
1) At give studerende en forståelse af hvordan energi fra solen intern energi fra jordens indre i et dynamisk samspil har formet og stadig former miljøet i form af landskabet, klimaet, og biologien. 2)At overføre grundliggende kompetencer relateret til geologi: En indsigt i bjergarters, og landskabers dannelse og en evne til at genkende disse i prøver og på kort 3) At give en indsigt i anvendelses aspekter; geokemi, hydrogeologi, oliegeologi, råstofudvinding. 4) At danne grundlag for de videre studier indenfor miljøområdet og geoteknikområdet
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
gøre rede for de store træk i jordens opbygning
gøre rede for de store træk i jordens geologiske og biologiske historie siden dannelsen
identificere, udfra en prøve, og give den kemiske sammensætning af de ~10 vigtigste mineraler/bjergartskomponenter og angive mineraltypen for hovedmineraltyperne
identificere, udfra en prøve, og redegøre for dannelsen af de mest almindelige magmatiske og metamorfe bjergarter.
identificere, udfra en prøve, og redegøre for dannelsen af de mest almindelige sedimentære bjergarter
identificere væsentlige danske bjergarter, udfra en prøve
redegøre for udviklingen af et sedimentært bassin
redegøre for dannelsen af olie/gas forekomster
redegøre for grundvandets dannelse og bevægelse i typiske grundvandsmagasiner.
identificere de væsentligste hovedbjergarter, udfra prøver, og landskabsformer, udfra kort, foto eller in natura, relateret til glaciation og deglaciation
gøre rede for hvordan klimaet på jorden er påvirket af indstrålingen og dens variation i form af Milankovitch cykler
forklare hvordan den dynamiske jord på en geologisk tidsskala påvirker klima og stofkredsløb lokalt og globalt
Kursusindhold:
Jordens opbygning, en opdatering af pladetektonikken, mineraler, geologiske processer og kredsløb, magmatiske bjergarter, sedimentære processer, sedimentære aflejringer og bjergarter, sedimenter som raastoffer, centale danske bjergarter, jordens udviklingshistorie, strukturgeologi, hydrogeologi, glacial geologi og glaciale aflejringer, danmarks kvartærgeologi, interaktioner mellem tektonik og klima, jordskælv og kappetomografi, naturressourcer, oliegeologi, kulstofkredsløbet.
Litteratur::
Understanding Earth, fifth edition (bemærk ny udgave!!) by John Grotzinger and Thomas H. Jordan, Frank Press and Raymond Siever. + supplerende materiale
Bemærkninger:
Der er to heldags ekskursioner, en lørdag i undervisningsuge 9, og en søndag i undervisningsuge 12