Kurset skal danne faglig baggrund og skabe motivation for videre studier indenfor miljøteknologi og regulering. Kurset giver et overblik over samfundets ressourceforbrug og belastningen af miljøet, herunder udviklingen i miljøets tilstand.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Definere hvad en ressource er og skelne mellem fornybare og ikke-fornybare ressourcer
Forklare den teknologiske udviklings betydning for udviklingen på sundheds- og miljøområdet
Beskrive de vigtigste stofkredsløb (C, N, P og S) herunder identificere de vigtigste stofpuljer og transportprocesser
Beskrive vandets kredsløb og relaterede processer
Identificere relevante parametre/indikatorer til beskrivelse af miljøets tilstand
Identificere og beskrive drivkræfter bag ressourceforbrug og belastning på miljøet
Demonstrere overblik over de væsentligste miljøeffekter indenfor relateret til affaldsproduktion og håndtering, landbrug og fødevareproduktion, transport, råstofudvinding, energi og industriel produktion
Forklare komponenterne i en DPSIR-model og kunne opstille en DPSIR-model for relevante sektorer
Demonstrere overblik over metoder og værktøjer anvendt i miljøarbejdet
Beskrive samspillet mellem forskellige aktører (husholdninger, myndigheder, virksomheder, organisationer) på miljøarenaen
Kursusindhold:
Kurset fokuserer særligt på miljøproblemer relateret til atmosfæriske emissioner, vand- og jordforurening, udtømning af ressourcer, arealanvendelse og urbanisering. Strategier samt handlings- og styringsværktøjer til regulering af miljøpåvirkninger er også en del af kursets fokus. I kurset arbejdes med forskellige cases, hvor teknologiske, politiske, og økonomiske tiltag har haft indflydelse på udviklingen i belastningen af miljøet.
Litteratur::
I undervisningen anvendes den amerikanske lærebog: Principles of Environmental Science. Inquiry and Applications (Third edition) af Cuningham and Cunningham, 2006. Bogen kan købes i DTUs Boglade.
Bemærkninger:
Kurset skal danne faglig baggrund og skabe motivation for videre studier indenfor miljøteknologi og regulering. Kurset henvender sig først og fremmest til studerende, der ønsker at opnå en bachelor i miljøteknologi ved DTU. Kurset tilbydes til studerende på 1. semester på retningen for Miljøteknologi. Kurset har dog relevans for andre ingeniørstuderende, der arbejder med miljørelaterede problemstillinger fx. indenfor energi, ressourcer, bioteknologi og produktion.