2007/2008

11825 Bolig & Bygning II

Obligatorisk kursus. Arktisk teknologi.

Engelsk titel: 


Building design

Sprog:


Point (ECTS )

  15

Kursustype:   

 
Diplomkursus


Skemaplacering:

Forår

Afvikles efter specialt skema i Sisimiut


 

Undervisningsform:

Forelæsninger og opgaveregning. Kurset er i alt på 9 uger, som fordeles i perioder af 2-3 ugers varighed.

Kursets varighed:

[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]

Evalueringsform:

Bedømmelsesform:

Pointspærring:

Obligatoriske forudsætninger:

Faglige forudsætninger:

Ønskelige forudsætninger:

                                          

Overordnede kursusmål:

At sætte den studerende i stand til at udføre en række af de nødvendige vurderinger og bygningsfysiske beregninger, der skal udføres i forbindelse med projektering af et hus i Grønland.


Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

  • Redegøre for de væsentligste krav til huse i det grønlandske bygningsreglement
  • Redegøre for klimaskærmens opbygning og funktion i et typisk grønlandsk hus
  • Beregne og vurdere U-værdi for en flerlagskonstruktion og det årlige energibehov for opvarmning af et hus i Grønland
  • Beregne og vurdere fugtforhold i klimaskærmskonstruktioner
  • Redegøre for og vurdere funderingsforhold for huse under arktiske forhold bl.a. på permafrost
  • Redegøre for de konstruktive systemer i typiske grønlandske huse
  • Beregne reaktioner og snitkræfter i statisk bestemte konstruktioner opbygget af stænger, bjælker og/eller søjler
  • Dimensionere væsentlige konstruktionsdele i et beboeleseshus
  • Redegøre for og udføre byggetekniske tegninger af væsentlige bygningsdetaljer i et hus
  • Anvende matricer til ligningsløsning og lineære transformationer
  • Udnytte computerprogrammer som fx Matlab til enkle beregninger, til opstilling af algoritmer med gentagelse og betingede forløb og til grafisk præsentation af beregningsresultater


Kursusindhold:

Centrale elementer:
- Huse i Grønland
- Konstruktion og fundering
- Ligevægtslære
- Energiberegning
- Lineær algebra og eregningsværktøjer


1. del vil primært omfatte metoder til at beregne træk og tryk og bøjning i husets konstruktioner med henblik på at tjekke om de er stærke nok.
Laster fra vind, sne og konstruktionens egenvægt omsættes til flade eller linielaster. Disse fordeles til de enkelte konstruktionselementer (tagplader, taglægter, gitterspær osv) som konstruktionslaster.
Der indlæres metoder til fordeling af disse laster og beregning af snitkræfter i konstruktionselementer i form af stang- og bjælkekonstruktioner, og til styrkeeftervisning ved tabelopslag.
Det indlærte anvendes til undersøgelse af konstruktionerne i gruppens forslag til hus fra 11823 Bolig & Bygning I.

2. del vil omfatte gennemgang af relevante dele af det grønlandske bygningsreglement, af typiske grønlandske husbygningskonstruktioner og af funderingen af bygninger på fjeld og/eller permafrost

3. del vil omfatte metoder til beregning af forventet årligt energiforbrug under hensyntagen til isoleringen i husets klimaskærm, vinduerne, husets beliggenhed og orientering.
Der ses på U-værdi beregning, fugt i ydervægskonstruktioner og Anvisning om beregning af bygningers energiforbrug i Grønland gennemgås. Igen anvendes gruppens hus som udgangspunkt for beregninger.

4. del vil omfatte lineær algebra, regnearksfunktioner og programmering med Matlab. Disse elementer søges inddraget undervejs i de øvrige dele efter behov.
Emnerne vil bl.a. være matrixregning, lineære ligningssystemer, Gauss-elimination. Udvikling af småprogrammer.


Bemærkninger:

Kurset afholdes i Sisimiut i Grønland

Undervisere:
Egil Borchersen, BYG
Jesper M. Andersen, Sanaartornermik Ilinniarfik
Niels Foged/Thomas Ingeman-Nielsen, BYG


Kursusansvarlig:

Egil Borchersen, 118, 117, (+45) 4525 1938, eb@byg.dtu.dk  

Institut:

11 Institut for Byggeri og Anlæg

Tilmelding:

I CampusNet

Nøgleord:

Huse i Grønland. Konstruktion og fundering. Ligevægtslære. Energiberegning. Programmering.